Livsfarlig læderproduktion: Det handler om penge

Ekstra Bladet har vist en stribe danske forbrugere billeder af de kummerlige forhold, sydindiske garvere arbejder under. Vi mødte shoppefolket foran H&M og Jack&Jones

Forstå hele historien på under et minut. Video: Uffe Weng

Sydindiske garvere risikerer liv og lemmer, når de forarbejder læder, som kan ende i butikker i Danmark.

Det afslørede danske medie Danwatch forleden. Mediet har kortlagt, hvordan bl.a. H&M og en række danske brands samarbejder med indiske fabrikker, som bruger garverier med dybt problematiske arbejdsforhold som underleverandører.

Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng Samfund - 4. mar. 2019 - kl. 18:42 Din lækre læderbuks koster liv og lemmer i Indien

Den svenske tøjgigant H&M indrømmer, at man ikke har fuld kontrol med hele varekæden, mens danske tøjvirksomheder fastholder ikke at benytte læder fra problematiske garverier.

Artiklen fortsætter under billedet...

Garveriarbejder arbejder med våde, kromgarvede skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder arbejder med våde, kromgarvede skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
 

– Det er forfærdeligt at se de billeder, og H&M står til ansvar for det, uanset om de vil være ved det eller ej. Når man bestiller et stykke arbejde, så må man betale for det, men så er det selvfølgelig ikke sikkert, det kan produceres til de priser. Det er en gevinst for forbrugerne, at tøj er produceret ordentligt. Et menneske skal ikke miste arme og ben for, at vi skal kunne købe billigt tøj af ofte super dårlig kvalitet, siger 23-årige Amanda Gravgaard, som er arkitektstuderende.

Slår på samvittighed
Hun er en af dem, Ekstra Bladet har præsenteret for billeder fra garverier i Vaniyambadi, som Danwatch har besøgt for at dokumentere de kummerlige og potentielt livsfarlige forhold, arbejdere her udsættes for.

– H&M slår på consciense (samvittighed), og de er sikkert gode på mange fronter, men det gør det stadig ikke i orden, at man halter efter på menneskerettigheder i Indien. Det er jo falsk markedsføring, vurderer hun.

Amanda Gravgaard fra Amager kalder H&Ms forsøg på at profilere sig som et samvittighedsfuldt foretagende for falsk markedsføring. Foto: Olivia Loftlund
Amanda Gravgaard fra Amager kalder H&Ms forsøg på at profilere sig som et samvittighedsfuldt foretagende for falsk markedsføring. Foto: Olivia Loftlund
 

– Jeg køber ikke ret meget billigt tøj. H&M’s tøj holder typisk ikke ret længe, og så vil jeg hellere købe et håndværk, hvor der bliver taget bedre ansvar og i højere grad købe læder, der er produceret i Europa. Jeg køber meget genbrug - både pga. bæredygtighed og fordi det er sjovere. Jeg tager afstand fra den forbrugerkultur, hvor man bare køber nyt hver måned.

Cassin Wong, 22, arkitektstuderende, Nørrebro:

– Jeg har en minimalistisk tilgang til tøjkøb. Jeg tænker meget på forbrugersamfundet og - kulturen, og jeg vælger bevidst ikke at dyrke tendensen med bare at købe nyt hele tiden. I stedet bruger jeg det tøj, jeg køber, rigtig meget, og så vil jeg hellere betale ekstra og vide, at tøjet er produceret på ordentlig vis. Jeg vil selvfølgelig ikke støtte forfærdelige arbejdsvilkår igennem tøjkøb.

Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng Samfund - 4. mar. 2019 - kl. 23:26 De ordner dit læderkluns: Får kræft og kroniske sygdomme

– At H&M markedsfører sig på bæredygtighed og hævder at ville fremme FN’s verdensmål er super dobbeltmoralsk. Man kan ikke sige, man fremmer bæredygtighed, hvis man samtidig lægger skjul på dårlige forhold. Så skulle man hellere holde lav profil, indtil man får rettet op på det. H&M ved jo godt, hvad de gør.

Sophie Wandel, 20, holder sabbatår, Ordrup:

 

– Jeg tænker ikke særlig meget over, hvordan læder bliver produceret, for jeg regner med, at der er styr på det, når man køber tøj i Danmark. Jeg håber, H&M strammer op.

Cecilie Hansen, 20, holder sabbatår, Lyngby:

– Det er skræmmende og svært at forholde sig til. Men jeg er desværre ikke overrasket. Når man hører eller læser om sådan noget i medierne, tænker man meget over det, men når det fader ud af mediestrømmen, glemmer man det lidt igen. H&M, som er en stor kæde, kan måske også dække sig ind under deres gode image, hvor de bl.a. fokuserer meget på bæredygtighed, men det gør jo ikke indernes arbejdsbetingelser bedre. Det er dobbeltmoralsk at brande sig på at være god på et område, hvis man så ikke tager ansvar for menneskerettigheder. 

– Hvis jeg skal købe læder, går jeg typisk ind i en rigtig skindbutik, hvor jeg regner med, at det er produceret under ordentlige arbejdsbetingelser. Og så prøver jeg at skåne miljøet og min egen økonomi ved at købe genbrug og ting på f.eks. Trendsales og Tradono.

Bill Husum, 18, studerer kreativ kommunikation, Hvidovre:

– Jeg køber ikke så meget læder og tænker ikke så meget over, hvordan tøj bliver produceret. Men det er da ikke fedt, at danske virksomheder samarbejder med fabrikker, der bruger den slags arbejdskraft. Desværre handler alt jo om penge. Alting koster, og hvis man ikke vil betale, så kan det betyde f.eks. dårligere dyrevelfærd, dårligere materialer eller at firmaerne skal tjene færre penge.

– Det ville klæde tøjvirksomheder med noget mere gennemsigtighed og ærlighed, når de fører sig frem med samvittighedsfuld tøjproduktion.

H&M indrømmer: Vi har ikke fuld kontrol

I H&M kan man aflevere sit gamle tøj og få en voucher, der giver 15 procent rabat på det næste tøjkøb. Den svenske modegigant, som har over 4300 butikker på verdensplan, bryster sig nemlig af at arbejde for bæredygtighed.

Når det kommer til at sikre sydindiske garveres arbejdsforhold indrømmer man dog, at der ikke er fuld kontrol fra H&M’s side.

’H&M arbejder ikke direkte med garverier, og en del af garvningen foregår længere tilbage i varekæden, hvor vi ikke udfører kontrol’, skriver H&M i en mail til Danwatch.

’Vi er opmærksomme på garveriprocessen og de problemer, der måtte opstå’, uddyber H&M over for Ekstra Bladet. 

Virksomheden oplyser, at man ønsker, at alle koncernens ’produkter skal produceres på en socialt og miljømæssigt bæredygtig måde’. Ambitionen er senest i 2025 at have fuld gennemsigtighed i varekæden, der vil sikre en ansvarlig læderproduktion fra bondegård til færdigt produkt.

Danske brands: Vi bruger ikke farlige garverier

Noa Noa, Ganni, Samsøe&Samsøe, DK Company og Bestseller fastholder, at de ikke bruger de pågældende garverier som underleverandører.

’I fattige udviklingslande er det en kendt problemstilling, at der kan være forhold, som ikke lever op til vestlig standard, og derfor har vi besøgt vores leverandører og deres underleverandører i Indien’, skriver Mette Lind Jensen, CSR-ansvarlig hos Samsøe&Samsøe, i en mail til Ekstra Bladet.

Ganni har ovenpå Danwatchs afsløring fået foretaget en tredjepartsundersøgelse, som ikke har vist problemer hos det garveri, brandet benytter. Det oplyser Gannis PR- og kommunikationschef, Alexandra Bernardini, som tilføjer, at man gør alt, hvad man kan for at løfte ansvaret ude i leverandørkæderne.

Løfte i fællesskab
’Hos Noa Noa kan vi på ingen måde acceptere, at mennesker kommer til skade i forbindelse med vores forretningsdrift, og derfor samarbejder vi med vores leverandører om at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd og nødvendig omhu’, lyder det fra finansdirektør i Noa Noa, Steen Kristiansen.

Ifølge Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier, virksomheden ’et generelt ansvar på industriniveau igennem samarbejder’ som andre brands, leverandører, myndigheder og NGO’er.

’For at vi kan få mere transparens og få varige forbedringer i hele tekstilleverandørkæden, skal alle interessenter løfte i fællesskab’.

DK Company, som står bag brands som Gestuz, Fransa og Inwear, skriver til Ekstra Bladet, at ’alle leverandører underskriver’ en manual, som sikrer overholdelse DK Companys adfærdskodeks i deres leverandørkæde - herunder hos underleverandørerne.

Sådan gjorde vi

Ifølge indisk handelsdata blev der i 2016 eksporteret for næsten en halv milliard danske kroner læderprodukter til Danmark.

Danwatch har med bl.a. besøg på garverier og fabrikker i Indien og granskning af indiske eksportdatabaser og shippingdata dokumenteret, at der er forretning mellem garverier, hvor ansatte udsættes for kritisable og farlige forhold, og fabrikker, som over en række måneder i 2018 har leveret læder til udenlandske og danske tøjvirksomheder.

Af hensyn til garveriarbejdernes sikkerhed, har Danwatch og Ekstra Bladet valgt ikke at nævne navnene på de besøgte garverier.

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere