Livsfarlig plante spreder sig i Danmark

Den potentielt dødelige plante, pigæble, spreder sig i Danmark. Adskillige læsere har henvendt sig til Ekstra Bladet, mens Agri Nord er blevet kimet ned af borgere, der har også har fundet den

Sådan ser den spektakulære plante ud. Foto: Per Kjærbye
Sådan ser den spektakulære plante ud. Foto: Per Kjærbye

'Pas på disse planter'.

Sådan lød advarslen fra Agri Nord, der i sidste uge fandt ti planter af typen datura stramonium - i daglig tale pigæble - i marken hos et kvægbrug.

Et usædvanligt fund, fortalte chefkonsulent Flemming Flor til Ekstra Bladet, men nu viser det sig, at planten har spredt sig i Danmark.

Ekstra Bladet har talt med presseansvarlig i Agri Nord, Anne Kjærsgaard Krogh, der oplyser, at de nærmest er blevet bestormet af borgere, der også har set planten.

- Vi har fået mega mange henvendelse. Alene her til morgen har otte borgere skrevet til vores infomail, ligesom vores reception er blevet kimet ned af, jeg ved ikke hvor mange opkald. Til sidst ringede de op til mig for at spørge, om vi ikke kunne gøre noget, fordi vi ikke kunne følge med, siger Anne Kjærsgaard Krogh til Ekstra Bladet.

- Vores økologikonsulent, Malgorzata Kowalik-Kepler, har samtidig fortalt, at det kunne tyde på, at den er på vej frem i Danmark, siger Anne Kjærsgaard Krogh til Ekstra Bladet.

Flere steder i hele landet
Også adskillige læsere har henvendt sig til Ekstra Bladet. Heriblandt Per Kjærbye i Gammel Holte, Jean Lauritzen i Nyborg pg Connie Sonne i Pedersker på Bornholm.

- Min søn fortalte mig, at det var en pigæble-plante, men jeg troede ikke for alvor på ham. Men så læste jeg artiklen hos jer, og så fik jeg revet den op i går. Jeg synes egentlig, at den var meget fascinerende, men nu er den blevet destrueret, siger Per Kjærbye fra Gammel Holte til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billederne

Den store pigæble-plante i Per Kjærbyes have. Foto: Privat
Den store pigæble-plante i Per Kjærbyes have. Foto: Privat

Den store pigæble-plante i Per Kjærbyes have. Foto: Privat
Den store pigæble-plante i Per Kjærbyes have. Foto: Privat
 

Ekstra Bladet talte tirsdag med chefkonsulent i Agri Nord, Flemming Flor, der fortalte, at de i værste fald kan være livsfarlige.

- Det er meget usædvanligt, og det er normalt ikke noget, som vi ser her i Danmark. Det kan da også godt ske, at vi er de eneste, som har fundet den her i landet, og det er vi jo ikke så begejstrede for. Den er meget giftigt for mennesker og dyr, så hvis du ser den ude i naturen, så skal du få fjernet den med det samme.

- Den er heldigvis kun giftig ved indtagelse, så du kan godt bare rykke den op med fingrene, hvis du finder den. Hvor mange gram, man skal indtage, hvis man skal dø af det, kan en læge svare på, men det er ikke noget, man skal spøge med, siger Flemming Flor til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Pas på dyrene
- Hvad skal man gøre, hvis man finder den i sin have?

- Vi opfordrer til, at man destruer den med det samme. Få rykket den op og smid den i haveaffaldet. Det er ukrudt, der bare skal fjernes, siger Flemming Flor til Ekstra Bladet.

Anne Kjærsgaard Krogh tilføjer, at det er hensigtsmæssigt at have handsker på, når man rykker den op. Af sikkerhedsmæssige årsager.

- Mennesker kan man jo fortælle, at de ikke skal spise den. Men hvad gør man som hundeejer?

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Nu er det sådan, at hunde sjældent spiser græs. Men hvis man har heste eller køer, så skal man virkelig passe på og holde sine dyr væk fra planten, siger Flemming Flor til Ekstra Bladet.

Fakta om pigæble

- Pigæble er en kraftigt voksende plante med en bredt busket vækstform.

- Planten ægformede, og piggede frugter på størrelse med valnødder.

- Normalt findes den vildt nær bebyggelser.

- Ved modenhed åbner de sig i fire kamre, der hver rummer en del sorte frø, som spreder sig voldsomt.

- Planten har hallucinogene-virkning og er dødelig.

 

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen