Lizzie blev kaldt verdens grimmeste kvinde

Som 17-årig blev hun udråbt til den grimmeste kvinde i en youtube video

Hør Lizzie i videoen øverst i artiklen.

Den 26-årige Lizzie Velasquez ligner ikke de fleste andre kvinder på sin alder.

Kvinden lider nemlig af en sjælden sygdom, der gør, at hun ikke kan optage fedt på kroppen. Sygdommens konsekvens er, at Lizzie er meget tynd og ældes hurtigere end sine veninder.

Da Lizzie var 17 år, faldt hun over en video på Youtube med titlen 'verdens grimmeste kvinde'. Til teenagerens rædsel var kvinden i videoen hende selv. Tilknyttet videoen var tusinder af ondsindet kommentarer om Lizzies udseende.

- Det var en eftermiddag. Jeg ville høre noget musik på Youtube, og så fandt jeg videoen. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg klikkede på den. Men det gjorde jeg, og jeg brændte fuldstændig sammen, fortæller Lizzie Velasquez om internetmobningen, der i mange år hjemsøgte hendes liv.

Videoen var blevet set over fire millioner gange på siden.

I 2013 besluttede Lizzie dog, at mobningen ikke skulle slå hende ud.

I dag har hun derfor taget sagen i egen hånd og holder nu foredrag om sine erfaringer med mobning og den forfærdelige video, der udråbte hende som verdens grimmeste kvinde.

Hendes rejse fra mobbeoffer til forbillede og inspiration for andre bliver dokumenteret i en ny dokumentarfilm, der hedder 'A Brave Heart - The Lizze Velasques Story'.

Filmen havde i går præmiere på en stor film festival i Texas, og Lizzie håber, at hendes egne videoer på youtube om at bekæmpe mobning vil inspirere andre til at deltage i kampen.

Den unge kvindes taler er allerede set over ti millioner gange på Youtube. Se en af videoerne øverst i ariklen.

139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere