Lod sine børn sove på politistation: Nu bliver hjemløs mor lagt for had

En hjemløs mor til syv forsvarer sig nu efter et billede af hendes børn, der overnattede på hårde bænke hos politiet gik viralt

Dette billede gik viralt og startede en shitstorm mod de seks sovende renges hjemløse 28-årige mor. Foto: Inner City Helping Homeless
Dette billede gik viralt og startede en shitstorm mod de seks sovende renges hjemløse 28-årige mor. Foto: Inner City Helping Homeless

Stærke billeder af seks drenge i alderen et til elleve år, der ligger og sover i hvad der ligner en temmelig ubekvem soveposition på de hårde vente-bænke hos det lokale politi, gik for nyligt viralt på de sociale medier.

Billederne blev delt af drengenes mor, Margaret Cash, fordi hun ville understrege alvoren af fattigdom i Irland.

Opmærksomheden omkring billederne fik straks mange til at henvende sig direkte til moren og blandt andet kritisere hende for antallet af børn og for et billede, hun har lagt på Facebook, der forestillede en kasse øl. Det skriver blandt andre The Irish Sun.

De tror, de ved det hele
Den massive kritik af hendes livsstil og børneopdragelse, har nu gjort, at Margaret Cash, der også er mor til en pige på ni år, har besluttet sig for at forsvare sig selv via medierne.

- Der er utroligt mange mennesker, der tror, de ved det hele, de kender mig ikke engang, de ved intet om mig. De forsøger at dømme mig, selvom de ikke ved, hvordan det er at være i denne situation, siger den 28-årige mor til syv til det irske medie.

Margaret Cash - der udover sine seks sønner i alderen et til elleve har en datter på ni, fik blandt andet kritik for et billede af en kasse øl, og billeder, hvor hendes datter var iført en pæn kjole. Men den havde hun sparet op til gennem et helt år, siger moren i interview. Foto: Ritzau/Scanpix
Margaret Cash - der udover sine seks sønner i alderen et til elleve har en datter på ni, fik blandt andet kritik for et billede af en kasse øl, og billeder, hvor hendes datter var iført en pæn kjole. Men den havde hun sparet op til gennem et helt år, siger moren i interview. Foto: Ritzau/Scanpix
 

- Jeg sad i en vens hus og fik et par drinks. Sad der bare. Alt jeg gjorde var bare at tage et billede af en kasse øl, det var alt, det var bare en kasse øl, fortæller hun videre og understreger, at hun kun drak et par flasker øl den aften.

Ikke plads
På aftenen, hvor billedet af de sovende børn blev taget, var familien blevet afvist på et herberg, som ikke havde plads til dem. Derfor var moren nødsaget til at henvende sig på politistationen for at finde ly for natten. På billedet ses nogle af børnene iklædt skoleuniform ligge og sove henover de ukomfortable stole.

Senere har moren ifølge mediet fundet et sted at være indtil i dag, mandag, men hvor hun og børnene skal sove efter det, er endnu uvist.

Margaret Cash fortæller, at hun og hendes datter og seks sønner har været hjemløse i et år, og i 11 år har stået på hjemløses venteliste til en ny bolig. Børnenes far er ’ude af billedet’, fortæller hun.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere