Løber fra Aarhus til København - og et maraton undervejs

Tre ekstremløbere løber hele vejen fra Århus og direkte til maraton-start

De tre løbere starter på Skejby sygehus og slutter på Rigshospitalet. Undervejs løber de lige et maraton. (Foto: Lars Horn, Baghuset)
De tre løbere starter på Skejby sygehus og slutter på Rigshospitalet. Undervejs løber de lige et maraton. (Foto: Lars Horn, Baghuset)

Som om et maraton ikke var nok, så har tre løbere besluttet sig for at starte turen i Århus, hvor de løber direkte til maraton-start i København.

- Vi gør det, fordi vi kan, og fordi det er i en god sags tjeneste. Og et eller andet skulle vi jo lave i den weekend, siger Henrik Schriver, som er en af de tre løbere, til Ekstra Bladet.

De tre løbere har en klar sag, de løber for. De løber for de mennesker, som befinder sig på Skejby sygehus og Rigshospitalet. Det gælder både indlagte børn, familierne til børnene og medarbejderne, som arbejder med de syge børn. Hvorfor det lige er hjertebørn, der er i fokus for deres velgørende løb skyldes, at Henrik Schriver selv har haft et hjertebarn, som seks uger efter fødslen gik bort efter en række operationer.

- Det betyder meget, at give nogle gode rammer for dem, som kæmper for de her børn i form af sygeplejersker og andre, siger Henrik Schriver.

Snyder lidt

- Vi snyder jo lidt, for man må ikke løbe over Storebælt. Vi starter ude på Skejby om lørdagen og løber ned til havnen, hvor vi tager færgen til Odden. Her fra løber vi så til startlinjen i København, hvor vi så er klar til start. Når vi så kommer over startlinjen, så løber vi videre til Rigshospitalet, siger Henrik Schriver.

Formålet bag den lange distance, er at binde Skejby hospital og Rigshospitalet sammen.

- Læger fra Skejby løber med fra hospitalet og ned til havnen i Aarhus. Læger fra Rigshospitalet løber med fra slutstregen ved Islands brygge og til Rigshospitalet, siger han.

Og de tre mænd er udmærket klar over, hvad de går ind til. De har nemlig taget turen otte gange før.

- Det er et spørgsmål om at blive ved, siger Henrik Schriver.

Og når det alligevel kan virke uoverskueligt, så er det godt, at de er tre.

- Når vi er tre, der løber sammen, og så kan det være, at der er en med krise, men så har de andre overskud, siger han.

(Foto: Lars Horn, Baghuset)
(Foto: Lars Horn, Baghuset)
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen