Annonce:
Annonce:

Løbere over hele landet kan forvente byger og vind i weekenden

Mens der fredag ventes endnu en sommerdag med 25 grader, bliver lørdag og søndag med byger og vind

Når Royal Run søndag løber af stablen, bliver det blæsende. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Når Royal Run søndag løber af stablen, bliver det blæsende. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Når weekenden byder på flere store motionsløb, herunder Royal Run halvmaraton på Storebælt, er det med at forberede sig på lidt af hvert vejrmæssigt.

Det fortæller den vagthavende meteorolog Anja Bodholdt ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fredag morgen.

Lørdag, når cirka 15.000 danskere løber over landets største bro, kan der komme regn og byger til en stor del af dagen.

- Det er uheldigt, at vejret ikke arter sig. Byger og modvind over Storebælt er nok næppe, hvad man håber på. Det kan godt blive en lidt hård omgang, siger Anja Bodholdt.

Søndag under Royal Run i fem danske byer tynder det ud i bygerne, men vinden får et nøk opad, så den bliver jævn til frisk, siger meteorologen.

Både lørdag og søndag vil temperaturerne ligge omkring 20-21 grader.

Inden weekendens løb bliver skudt i gang, venter dog en rigtig fin sommerdag fredag i stil med vejret torsdag, hvor der blev målt 26,1 grader som det højeste i Nordvestsjælland.

- Temperaturmæssigt kan vi ikke klage i dag. Det bliver mellem 20 og 25 grader, siger Anja Bodholdt.

Dermed er der lagt op til endnu en meteorologisk sommerdag, der vil begynde pænt, men hen ad eftermiddagen kan der komme skyer og senere måske byger.

Når weekenden slutter ser det ud til, at der kommer en bedring i vejret med tørt vejr og plads til solskin.

Anja Bodholdt vil derfor heller ikke udelukke, at fredag bliver den sidste meteorologiske sommerdag i år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: