Løgnen om ligestillingen: Vi er slet ikke i mål

Både løn og indflydelse fordeles fortsat uretfærdigt mellem kønnene i Danmark

Få nogle af de vigtigste pointer fra debatmødet her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Ligestilling her til lands? Nix, på ingen måde endnu. Og der er lang vej igen.

Sådan var hovedbudskabet torsdag eftermiddag på et debatmøde, som Ekstra Bladet afholdt under titlen Løgnen om Ligestillingen.

- Vi har selvfølgelig haft en kvindelig statsminister, men det nuværende regeringsparti Venstre har aldrig haft en kvindelig formand, og i de centrale, magtfulde udvalg på Christiansborg sidder der lige nu kun en enkelt kvinde, lød det fra Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro, der var vært for mødet.

Det gamle trykkeri under JP/Politikens Hus midt i København var fyldt godt op. Især med debatlystne og ligestillingsinteresserede kvinder, men blandt de fremmødte kvinder også - måske endda overraskende - mange mænd.

Mændene havde dog efterladt debatlysten derhjemme, og stort set hver eneste gang publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til eftermiddagens talere, var det en kvinde, der greb mikrofonen.

Se hele oplægget fra Ritt Bjerregaard her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Se også: TillidsMAND fra 3F: - Vi glemmer kvinderne når vi forhandler løn!

Ind med kvoterne
Eftermiddagens hovedtaler - Ritt Bjerregaard, tidligere minister og overborgmester - blev mødt af massive klapsalver, allerede inden hun havde sagt første ord.

Hun er om nogen et billede på en stærk kvinde, der har taget magten til sig og bestridt nogle af landets ypperste embeder.

Det ser hun gerne flere gøre - og gerne med hjælp fra kønskvoter.

- Lad nu være med at være så bange for kvoterne, kvinder. Med dem får I mulighed for at vise, hvad I dur til, sagde hun fra scenen.

Kvoter i landets virksomhedsledelser bliver dog ikke til virkelighed, så længe Eva Kjer Hansen (V) sidder på posten som ligestillingsminister.

Se hele debatten mellem minister for ligestilling, Eva Kjer Hansen (V), og næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbritt Berlau, her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Se også: Velkommen til Løgnen om Ligestillingen

Det slog ligestillingsministeren, der også deltog i debatten, så hårdt fast, at det ikke var til at misforstå.

- Jeg er lodret imod kvoter for ledere, sagde hun. Og så var dén ligesom lukket.

Massivt spild af talent
Øremærket barsel til mænd - som flere af debattørerne slog på tromme for - er hun heller ikke den store tilhænger af.

- Familierne skal have lov til at indrette sig, som de vil. Spørgsmålet er bare, om kvinderne er gode nok til at afgive deres barsel, sagde ministeren og henviste til en undersøgelse, hvor 40 procent af de danske fædre fortalte, at de gerne ville have haft mere barsel.

Også Bjarne Corydon, chefredaktør for Børsen og tidligere finansminister, var på scenen. Han er, fortalte han, stor tilhænger af flere kvinder på erhvervslivets topposter.

- Det handler om det massive spild af talent, hvis kvinderne ikke udfylder pladser på højeste niveau, sagde han og fortsatte:

- Samfundsmæssigt er det jo vanvittigt at lave værdi-destruktion af den her kaliber.

Så langt kunne alle være enige.

Vejen dertil var straks noget vanskeligere at blive enige om.

Se den afsluttende paneldebat her. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Theis Liebach Smedegaard har - på trods af, at han ikke har været uddannet sygeplejersker i mere end fem år - allerede møvet sig op i hierarkiet og søgt lederstillinger. Foto: Olivia Loftlund. Tæt på Sygeplejersker om lav løn: Hun tog barsel - han valgte karrieren

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro styrede debatten. Foto: Stine Tidsvilde
Chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro styrede debatten. Foto: Stine Tidsvilde
 

Ekstra Bladet-chef: Side 9 er også ligestilling

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro var vært for eftermiddagens debatmøde om ligestilling. Hun ser gerne mere ligestilling mellem kønnene, men må samtidig indrømme, at avisen, hvor hun selv er chef, endnu ikke er i mål.

- Vi kunne godt fremover ønske os en bedre fordeling af mænd og kvinder, så vi er ved at se på blandt andet rekrutterings-processerne, siger hun.

- I mediebranchen er kvinder ifølge Journalistforbundet en smule bagud på løn i forhold til mænd. Kan de kvindelige journalister på Ekstra Bladet se frem til et lønløft i den nærmeste fremtid?

- Sådan et konkret løfte kan jeg desværre ikke give, men generelt håber jeg, at kvinder - også på Ekstra Bladet - gør opmærksom på det, hvis de kan se, de sakker bagud lønmæssigt. 

- Hvordan harmonerer side 9-piger og massageannoncer med ligestilling?

- Side 9-pigerne har jeg mødt mange af. Det er kvinder, som er stolte af deres krop og stolt viser den frem, fordi de har lyst. Så det harmonerer sådan set meget godt.

- Om massageannoncerne ved jeg, at der sidder professionelle folk et andet sted i huset, som sikrer, at der ikke er ikke er ulovligheder bag, og som arbejder sammen med politiet, hvis der er mistanke om f.eks. trafficking.

Se hele debatten mellem Bjarne Corydon (chefredaktør for Børsen) og Jimmy Maymann (bestyrelsesformand for TV2 Danmark). Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Se også: Ligestilling hos Henrik: Fruen er på deltid, jeg hiver pengene hjem

Foreningen Far: Familielov i hestevogn

Ligestillingskampen har traditionelt handlet om kvinder og hvordan de eksempelvis får mindre i løn end mænd, men den tilgang får folk til at miste interessen og ligefrem falde i søvn. I stedet bør ligestillingen bliver ligestillet, lyder det fra Foreningen Far, der arbejder for ligestilling af fædre - og alle andre.

- Ligestillingen skal handle om kvinder, mænd, drenge og piger. Det gør den ikke i dag. Ligestillingen i Danmark i dag handler om ligestillingen af kvinder for kvinder med kvinder, siger landsformand Jesper Lohse.

- Det skaber en forkert balance, og det skader også kvindernes egen ligestilling, for der er ikke nogen, der gider høre om det, når det er så skævt. Hvis vi vitterligt ønsker lige muligheder i vores samfund, så skal vi tale om, hvad de vigtigste ting er for mændene, for kvinderne, for drengene og for pigerne. Ligestilling handler om os alle sammen.

Moren modtager post
Jesper Lohse slår fast, at han har den største respekt for kvindekampen, men at kvindefrigørelsens tid nu er forbi. I dag bør debatten handle om at skabe et lige samfund for alle. For lige så svært som det kan være for en kvinde at klemme sig ind i en virksomheds bestyrelseslokale, lige så svært kan det være for et barns far at blive sidestillet med barnets mor.

Eksempelvis modtager moren per automatik al post om barnet, og moren har mulighed for at tage væsentligt mere barsel end faren.

- Den familielovgivning, vi har i dag, stammer fra begyndelsen af 19-tallet. Og det passer bare ikke til det samfund, vi lever i i dag. Når kvinder skal ud på arbejdsmarkedet, og fædre skal være mere på banen i hjemmet, så har børn mere end nogensinde to forældre, og der står vi med en familielovgivning, der stadig kører i hestevogn, siger Jesper Lohse.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere