Løkke tog fremtidens læger under behandling

STOR APPLAUS: Latter overdøvede bekymringer hos fremtidens læger, da veloplagt statsminister talte til hundredvis af medicinstuderende på Aarhus Universitet

Forskellen var til at få øje på, da en af medarrangørerne fra Aarhus Universitet sagde pænt tak og farvel til Lars Løkke Rasmussen efter hans debatindlæg om den nye sundhedsreform. Foto Ernst Van Norde
Forskellen var til at få øje på, da en af medarrangørerne fra Aarhus Universitet sagde pænt tak og farvel til Lars Løkke Rasmussen efter hans debatindlæg om den nye sundhedsreform. Foto Ernst Van Norde

Latteren var nærmest larmende sammen med klapsalverne fra de hundredvis af medicinstuderende, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag afsluttede sit timelange debatindlæg om den nye sundhedsreform i auditoriet ved Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Aarhus Universitet.

De unge, kommende lægers lattermuskler kom på overarbejde efter Løkkes afsluttende replik til den mere end to meter høje mand over for sig på scenen.

'Ja, man kan i hvert fald ikke sige, at vi var i øjenhøjde,' lød den selvironiske, latterfremkaldende kommentar fra den 172 centimeter lave Løkke, som forinden i punktnedslag forsøgte at skabe optimisme og kampgejst hos fremtidens mænd og kvinder i hvide kitler.

- Vi bruger 50 milliarder kroner mere på sundhedsvæsenet nu end i starten af 90´erne. Det er et løft på 40 procent. Dengang var halvdelen af alle patienter med kræft døde fem år efter, at diagnosen var stillet. I dag er to ud af tre kræftpatienter i live fem år efter diagnosen, pointerede den tidligere indenrigs- og sundhedsminister og opfinder af de regioner, som han nu vil nedlægge igen.

Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 i forbindelse med den daværende borgerlige regerings strukturreform.

Der skal strøm på

Statsministeren understregede, at sundhedsreformen anno 2019 ikke er et ideologisk opgør med regionerne, hvor bestyrelser og 21 sundhedsfællesskaber skal overtage regionsrådenes rolle, men en logisk konsekvens af, at reformen skal skabe mere nærhed og sammenhæng mellem sundhedssystemet og danskerne.

- Vi er nødt til at sætte strøm til sundhedsvæsenet, og det gør vi med reformen. Allerede i 2030 er vi en kvart million flere danskere over 75 år, sagde Løkke.

Regeringen vil afhjælpe lægemanglen ved at øge antallet af medicinstuderende med 250 pladser på landsplan. Antallet af pladser på medicinstudiet øges i både København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Blandt andre DR TV har på det seneste sat fokus på de mange udenlandske læger i Danmark og de problemer især sprogvanskeligheder fører med sig over for patienterne. Problematikken forsvinder ikke de første mange år, selvom der i fremtiden vil blive uddannet flere læger med dansk som modersmål.

- Vi skal da krydse fingre for, at de udenlandske læger ikke rejser hjem, bemærkede statsministeren.

Ros til sin forgænger

Inden Lars Løkke Rasmussen fik mikrofonen havde den fra DR TV kendte læge, Peter Qvortrup Geisling, rusket lidt op i forsamlingen ved blandt andet at opfordre de studerende til i højere grad at markere sig i samfunds- og sundhedsdebatten.

Med et karaktergennemsnit på 11.2 som adgangskrav for at komme ind på lægestudiet i Aarhus skulle man ellers mene, at der sad mange blandt tilhørerne, som kan løfte debatniveauet både i forhold til deres fag og politisk.

En af de studerende stillede statsministeren spørgsmålet om, hvad han og regeringen vil gøre for det psykiatriske område, som synes at være totalt nedprioriteret i sundhedsreformen.

- Der er ingen tvivl om, at vores fokus generelt har været på de somatiske sygdomme, mens psykiatrien historisk både er blevet stigmatiseret og tabuiseret. Heldigvis skabte én af min forgængere, Poul Nyrup Rasmussen, mere fokus på psykiatrien, og der er siden sket flere, positive tiltag, selvom der stadig kan gøres mere på området, erkendte Lars Løkke Rasmussen.

***

De kommende lægers fremtidssyn

TV-lægen Peter Qvortrup ramte formentlig ikke helt ved siden af, da han opfordrede de kommende læger til i højere grad at gøre sig synlige i sundheds- og samfundsdebatten. Ekstra Bladet talte med et lille udpluk af de cirka 500 deltagere ved debatarrangementet, og her var der ikke den store bekymring at spore i forhold til fremtidens sundhedsvæsen og de arbejdsvilkår, de nye læger skal underlægges.

 

 

Natascha Bohnstedt-Pedersen, 23 år, går på 5. semester, vil gerne være plastik-kirurg og arbejde som akutlæge i krigs- og konfliktområder:

- Arbejdsvilkårene er selvfølgelig hårde, men vi er også godt betalt for det, vi laver. Jeg hæfter mig ved, at jeg som hospitalslæge altid vil skulle have en dialog med en bagvagt (en anden læge). Så man vil aldrig stå alene med vigtige valg, som det kan være tilfældet for praktiserende læger, der for eksempel skal beslutte, om patienter skal indlægges.

- Jeg har ikke de store bekymringer for fremtiden i vores fag, og det bygger jeg især på, at vi lever i et demokrati, hvor det altid er muilgt at råbe op, hvis noget er helt skævt.

 

Christian Bødker, 23 år, går på 7. semester, orienterer sig bredt og ved endnu ikke i hvilken retning han vil:

- Vi kommer til at skulle arbejde under hårde rammer og vilkår, men det er også nødvendigt, og vi har jo selv valgt at søge ind på uddannelsen. Jeg tænker blandt andet på nattevagter og lange vagter, hvis jeg skal arbejde på et hospital, som jeg mest hælder til.

- Min kæreste er fra Sjælland og læser også medicin, og jeg er mest bekymret for, at vi bliver sendt forskellige steder hen langt væk fra hinanden, når vi skal i turnus. Jeg ved godt, at der har været kritik af, at mange læger ikke ønsker at komme væk fra de store byer som København og Aarhus, men jeg kan godt forstå dem. Læger ønsker vel ligesom alle andre tryghed og at være tæt på det og dem, de kender.

 

Søren Rahbek, 29 år, blev færdiguddannet i januar, skal begynde 1.5 i akut-modtagelsen ved Regionshospitalet i Herning:

- Jeg drømmer da om et arbejdsliv med bedre rammer, selvom jeg godt ved, at jeg selv har været med til at forme de rammer, læger har i dag. Som studerende de seneste år har jeg svært ved at udtale mig detaljeret om, hvor de største belastninger er på læger.

- Det er bekymrende, at man hører om flere ældre kolleger, som er gået ned med stress eller skiftet karriere, fordi arbejdskravene og presset har været for meget.

 

Anna Ramsing 23 år, går på 6. semester, interesseret i mikrobiologi, glæder sig til at komme ud på en afdeling og se, hvordan de arbejder:

- Jeg har hørt fra uddannede læger, at der er et meget stort arbejdspres i det offentlige (bl.a. hospitaler), og jeg overvejer derfor at holde mig til den private sektor (bl.a. lægehuse).

- Min største bekymring er, om jeg kan leve op til opgaven og undgå at lave fatale fejl. Det bekymrer mig også lidt, om man kan få et familieliv til at hænge sammen. Inden for nogen specialer, kan man jo blive kaldt på arbejde, selv når man er på ferie.

 

1 af 2 Statsministeren talte velsmurt og engageret om sit tidligere interessefelt - sundhed - da han mødte skønsmæssigt op mod 500 medicinstuderende i auditoriet på Aarhus Universitet fredag. Foto Ernst Van Norde
2 af 2 Forskellen var til at få øje på, da en af medarrangørerne fra Aarhus Universitet sagde pænt tak og farvel til Lars Løkke Rasmussen efter hans debatindlæg om den nye sundhedsreform. Foto Ernst Van Norde
26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere