Løkke VS. Madsen: Du tørrer flygtninge-problemet af på naboerne!

Poul Madsen gik i kødet på Lars Løkke og mente, at Danmark tørrer problemet med flygtninge af på Tyskland og Sverige

Lars Løkke havde sin egen lille grafik med, da han debatterede med Poul Madsen (Foto: Jakob Jørgensen)
Lars Løkke havde sin egen lille grafik med, da han debatterede med Poul Madsen (Foto: Jakob Jørgensen)

Det var store debat-dag på Ekstra Bladet onsdag, og Lars Løkke fandt tid til at kigge forbi vores ydmyge kontorer på Rådhuspladsen.

Chefredaktør Poul Madsen havde inviteret statsministeren til en god gammeldags tv-debat om flygtninge, og her fik den ikke for lidt. De to debattører krydsede verbale klinger i 22 minutter, hvor straksopbremsning, Løkkes bluff og stramningerne blev vendt.

Den velforberedte statsminister havde medbragt en statistik, hvor det tydeligt fremgik, at Danmark har modtaget markant færre asylansøgere end vores kære naboer fra Tyskland og Sverige.

En statistik som Poul Madsen ikke gav meget for.

- Jeg anerkender fuldt ud din statistik, men det der er lykkedes jer er at skubbe problemet over til Sverige og Tyskland. Der er kommet langt flere flygtninge til Tyskland og Sverige, fordi i har forsøgt at tørre det her problem af på dem. I stedet for at gribe det an i Danmark, og det synes jeg er forkert, sagde Poul Madsen

Se også: Pressede borgmestre: Hjælp os med flygtningene, Løkke!

Hul på Europa
Men den købte statsministeren ikke. Han mente derimod, at regeringens politik var lykkedes, da det handler om at kontrollere tilstrømningen.

- Da jeg foreslog straksopbremsningen, så troede jeg rent faktisk på det. Det vi så i sensommeren var, at der var gået hul på Europa. Alligeve har der har været en effekt af den politik, som vi har ført, fordi vi har fået langt flere flygtninge end Tyskland og Sverige, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Poul Madsen var dog hurtig til at svare tilbage.

Samfund - 13. jan. 2016 - kl. 12:52 Så er der serveret: Her er flygtningenes menu

- Det er da klart, at problemet blev meget synligt, da folk begyndte at gå på motorvejen. Men selvfølgelig har i kunne se, at folkevandringen i resten i Europa kom til Danmark. Så naive, tror jeg ikke, at I er, sagde Poul Madsen i debatten.

Se den hårde her ordveksling her:

Sådan gik det til, da Poul Madsen og Lars Løkke Rasmussen krydsede verbale klinger. Se hele debatten her. (Foto: Ekstra Bladet)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

320 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere