Løkkes lavmål

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Grundlovsdag fejrer vi demokratiet. Men der er ikke meget at fejre, hvis politikerne ikke bevarer respekten for grundpillerne i samme demokrati. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Grundlovsdag fejrer vi demokratiet. Men der er ikke meget at fejre, hvis politikerne ikke bevarer respekten for grundpillerne i samme demokrati. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

'How low can you go?' skrev Lars Løkke til mig på Twitter ud på aftenen sidste lørdag.

Sagt på dansk spurgte statsministeren mig altså, hvor dybt vi kan synke her på Ekstra Bladet. Det var hans kommentar til en nyhedshistorie fra vores politiske redaktion.

Historien handler i sin enkelthed om, at Løkke i et svar til Folketinget afviser at redegøre for sin relation til to it-selskaber, som ifølge politiet er centrale i en stor sag om mulig bestikkelse af offentlige myndigheder.

Ekstra Bladet afslørede sidste år, at Løkke flere gange har modtaget sponsorater til Løkkefonden fra en af de it-direktører, der siden blev varetægtsfængslet i sagen. Løkke og direktøren har også været på ferie sammen.

Sagen er for nylig vokset betragteligt med 32 nye sigtelser af offentligt ansatte, og Enhedslisten har nu bl.a. spurgt, om partiet Venstre lokalt eller landsdækkende har modtaget økonomisk støtte af de omstridte it-selskaber.

Men Løkke vil ikke svare. Af principielle årsager, da han ikke mener, spørgsmålet vedrører hans ministergerning.

I denne uge blev jeg mindet om en anden sag, hvor statsministeren heller ikke vil svare.

Berlingske afslørede torsdag alt det, som borgerne ikke må vide noget om i den såkaldte kvælstofsag. Med utrolig nidkærhed har ministerierne i aktindsigter til Berlingske fjernet omtrent fire femtedele af et 70-siders dokument. Iveren efter at mørklægge har været så stor, at selv oplysninger, der er offentligt tilgængelige i andre sammenhænge, er streget ud.

Eksperter i offentlighedslov er mildest talt ikke imponerede over denne håndtering. I særdeleshed ikke, fordi sagen handler om Danmarks og dermed alle danskeres miljø.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse siger til Berlingske, at miljøoplysninger som udgangspunkt skal udleveres, og at tanken bag miljøoplysningsloven er at sikre, at borgerne skal have særlig mulighed for at kontrollere, hvordan magthaverne passer på miljøet, bl.a. gennem den offentlige debat.

Og som professoren siger: Den debat får vi jo ikke i Danmark, når myndighederne ikke respekterer de særlige regler for miljøoplysning.

Læg mærke til pointen: Mangel på respekt. Det er det billede, der tegner sig. En regering, der i visse situationer viser mangel på respekt for demokratiske spilleregler og dermed borgerne.

Når en statsminister skriver til en på Twitter, svarer man naturligvis. 'Hvori består det lave' spurgte jeg statsministeren (som også er pressens minister) i forhold til historien om Løkkefonden og it-direktørerne. For jeg havde meget vanskeligt ved at se problemet i en faktuelt baseret kontant nyhedshistorie om forhold, der må siges at have offentlighedens interesse.

Medmindre altså, at man helt grundlæggende synes, at det med offentlighedens interesse er noget opreklameret bras.

Og det er måske helt grundlæggende sådan, Løkkes mindretalsregering tænker. For heller ikke dette kom der svar på.

En ting er, at statsministeren tilsyneladende ikke har den helt store respekt for pressens arbejde som vagthund i demokratiet. En anden er, at vi åbenbart under hans ledelse har en række ministerier, der ser det som en fornem opgave at trække kulsorte gardiner ned for beslutningsprocesserne, selv om det strider mod lovgivningen.

Jeg kan hermed kun sende spørgsmålet tilbage: How low can you go?

641 kommentarer
Vis kommentarer