Løkkes trumpismer

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Der er visse ligheder i forholdet til pressen. Foto: AP og Philip Davali
Der er visse ligheder i forholdet til pressen. Foto: AP og Philip Davali

Gæt en politiker:

Han udvælger nøje, hvilke journalister der kan komme til orde på hans pressemøder, og han elsker at tweete – gerne ud på de små timer.

Siger du Trump, er det rigtigt.

Siger du Løkke, er det også rigtigt.

Der er ligheder mellem USA's præsident og vores egen statsminister, hvad angår forholdet til pressen.

Tag blot pressemøderne. Altså de møder, som præsidenten eller statsministeren selv indkalder pressen til, så journalisterne på vegne af befolkningen kan stille spørgsmål i en vigtig sag. Som Trump gjorde det for en uge siden i slipstrømmen af den lækkede efterretningsrapport om påstået samarbejde med russerne og kinky sex.

Her forbød præsidenten højlydt CNN's reporter at stille spørgsmål. Trump var sur over, at CNN havde omtalt den lækkede rapport.

For et år siden, da flygtningekrisen var på sit højeste, indkaldte Danmarks statsminister til et historisk pressemøde for at fortælle, at regeringen indførte grænsekontrol.

Spejlsalen på Christiansborg var tætpakket af danske og internationale pressefolk. Som sædvanlig fik de to nationale tv-stationer mikrofonen først. Og det var muligvis et af spørgsmålene fra denne indledende runde, der irriterede Løkke så meget, at han gjorde kort proces.

Faktum er, at Løkke herefter kun svarede på yderligere et par spørgsmål fra udenlandske journalister, før han lukkede pressemødet.

Vel at mærke uden at tre fagministre, som stod ved hans side, havde haft lejlighed til at redegøre for den historiske beslutning. Og uden at andre af de talrige andre fremmødte medier havde haft mulighed for at stille spørgsmål.

Bundlinjen for Trumps og Løkkes pressemøder er altså den samme: Visse medier afskæres fra at stille spørgsmål som følge af magthaverens lune.

Forleden skrev Berlingske en stor historie om Twitter-kongen Trump illustreret af en skøn satiretegning, hvor Trump ligger i sin guldseng med iPhonen ladt.

’Verden skal vænne sig til Donald Trumps hang til sociale medier: For det handler om kontrol og direkte kontakt med folket’, lød underrubrikken.

Og længere nede i teksten: ’... præsidentielt bliver de 140 tegn, der er plads til på dette sociale medie, aldrig. Slet ikke i Trumps hænder. Det handler om at give folk ren besked om, at de er idioter'.

Det mindede mig om en sen lørdag aften, hvor Løkke på Twitter skrev ’how low can you go’ til mig, fordi jeg havde lagt en Ekstra Bladet-historie ud, som han ikke kunne lide.

For at bruge Berlingskes formulering blot i en dansk version: Statsmands-agtigt bliver det aldrig. Heller ikke når Løkke geråder i natlige Twitter-skænderier med min kollega Poul Madsen, som det er sket flere gange.

Da præsident Obama forleden holdt sin sidste pressebriefing i Det Hvide Hus, sagde han, at pressen er sat i verden for at skubbe til magthaverne, så de bliver en bedre version af sig selv.

Det er sandt. Men jeg må tilføje: Visse magthavere lever i en urokkelig tro på, at der ikke findes bedre versioner af dem selv.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere