Løve omringet af hyæner: Så kommer forstærkningen

Det var noget af et drama, der udspillede sig, da en løve blev omringet af 12 hyæner

Se hele det nervepirrende drama her. Video: Caters TV

Husker du scenen fra 'Løvernes Konge', hvor Simba bliver omringet af hyæner og frygter for sit liv, indtil Mufasa kommer og redder sin søn?

19-årige Amber Soames oplevede virkelighedens svar på netop den scene, da hun befandt sig i Kruger National Park i Sydafrika.

Heldigvis optog hun dramaet på video, mens hendes hjerte bankede i dobbelt tempo.

- Det blev mere og mere spændende. Jeg vidste bare, at en eller anden form for drama ville udspille sig, og jeg var så klar, siger Amber Soames, der er studerende og i sin fritid elsker at studere vilde dyr.

Og drama det fik hun. Da hun ankom til stedet, havde fem hyæner omringet en løve, men blot ti minutter senere var endnu syv hyæner kommet for at tage del i det potentielle måltid.

Én efter én angreb hyænerne løven, der gjorde alt, hvad den kunne for at holde dem væk - og holde sig selv i live.

Til løvens store lettelse blev dens desperate brøl hørt af dens flok, og forstærkningen var for stor en mundfuld for de mange hyæner.

- Det hele skete så hurtigt, men wow, det var fantastisk, siger Amber Soames.

Se den fantastiske scene i videoen over artiklen.

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere