Løvens Hule-profil i karantæne: Må ikke se sine døtre

Mia Wagner fra DR-programmet Løvens Hule er sendt i coronakarantæne, oplyser hun selv på Instagram

41-årige Mia Wagner er sendt i karantæne for at undgå coronasmitte, fortæller hun selv på Instagram. Foto: Per Arnesen.
41-årige Mia Wagner er sendt i karantæne for at undgå coronasmitte, fortæller hun selv på Instagram. Foto: Per Arnesen.

- Som statsminister vil jeg hellere have, at myndighederne går et skridt for langt end et skridt for lidt, udtalte statsministeren på fredagens pressemøde. Ekstra Bladet har været en tur på gaden, for at høre om folk deler hendes bekymring. Video: Emma Svendsen og Maya Tekeli

Den 41-årige koncerndirektør i Freeway-koncernen, Mia Wagner, er sendt i coronakarantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det oplyser forretningskvinden, der er kendt i den brede befolkning som en af 'løverne' i 'Løvernes Hule' på DR, på Instagram.

'Så blev det min tur', indleder hun sin video-optagelse med.

- Hvis jeg ser en smule træt ud, er det fordi klokken er lidt over 23.00, og jeg er blevet ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bedt mig om at gå i karantæne i de næste 14 dage, fortæller Mia Wagner, men der på skærmen er billeder af tre 'thumbs up' og teksten: 'jeg har ingen symptomer'.

Døtre kede af det
Det er noget, der berører hende dybt, kan man se og ikke mindst høre på optagelsen på Instagram, da hendes stemme knækker, mens hun fortæller:

- Det er jeg lidt ked af, for jeg har to søde døtre, der er meget, meget kede af at skulle undvære deres mor, siger hun og fortsætter:

- Men det betyder, at jeg er i færd med at pakke og om lidt skal jeg køre i sommerhus.

Det er uvist, hvorfor mistanken om Mia Wagners mulige udsættelse for coronasmitte er opstået, men Ekstra Bladet vil forsøge at få en kommentar fra forretningskvinden hurtigst muligt.

212 kommentarer
Vis kommentarer