Löfven tryner Trump: Ingen særbehandling her

Den svenske statsminister har ikke i sinde at hjælpe i sag om amerikansk rapper, der er fængslet i Sverige

Her kan du få hele sagen om A$AP Rockys anholdelse forklaret. Video: Aftonbladet.

Trods sin stjernestatus skal den amerikanske rapper A$AP Rocky, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i Sverige, ikke forvente nogen særbehandling.

Det slår den svenske statsminister, Stefan Löfven, fast i en udtalelse lørdag, hvor han gør det klart, at alle er lige for loven hinsidan.

- Den svenske regering hverken kan eller vil forsøge at påvirke anklagere eller domstole, siger han ifølge den svenske avis Expressen.

Rapstjernen har ellers fået hjælp fra højeste instans, da USA's præsident, Donald Trump, efter eget udsagn har været i kontakt med den svenske statsminister med henblik på at få ham frigivet.

- Jeg har lige haft en vældig god telefonsamtale med den svenske statsminister Stefan Löfven, hvor han forsikrede mig, at den amerikanske borger A$AP Rocky vil blive behandlet retfærdigt, skrev præsidenten på Twitter lørdag.

- Jeg kan forstå, at præsident Trump er personligt interesseret i en af de tilbageholdte amerikanere. Han har givet udtryk for, at han gerne vil tage en samtale om det, og det er selvfølgelig positivt, udtaler Löfven. Foto: Melissa Kühn Hjerrild/POLFOTO
- Jeg kan forstå, at præsident Trump er personligt interesseret i en af de tilbageholdte amerikanere. Han har givet udtryk for, at han gerne vil tage en samtale om det, og det er selvfølgelig positivt, udtaler Löfven. Foto: Melissa Kühn Hjerrild/POLFOTO

Forlænget fængsel
A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, blev anholdt omkring midnat 3. juli, efter han angiveligt var med i et gadeslagsmål i Stockholm et par dage tidligere. Musikeren er sigtet for overfald.

Byretten i Stockholm forlængede fredag hans varetægtsfængsling med en uge, så han tidligst kan checke ud af Hotel Tremmely 25. juli.

Ifølge den svenske statsadvokat, Daniel Suneson, er rapperen fortsat varetægtsfængslet, fordi man frygter, at han ellers ville flygte ud af landet.

A$AP Rockys advokat, Slobodan Jovicic, har tidligere udtalt, at hans klient handlede i selvforsvar.

Den amerikanske præsidents pres på den svenske statsminister har ikke opnået meget. Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsidents pres på den svenske statsminister har ikke opnået meget. Foto: Leah Millis/Ritzau Scanpix

Kendispres
Sagen har trukket overskrifter i flere internationale medier, hvilket har fået en række amerikanske kendisser til at opfordre præsident Trump til at gå ind i sagen.

Den amerikanske førstedame, Melania Trump, har angiveligt også presset på for at få sin bedre halvdel til at hjælpe den fængslede musiker.

Flere af A$AP Rockys kollegaer fra musikindustrien, heriblandt Justin Bieber, Post Malone, Frank Ocean og Nicki Minaj, har desuden været offentligt ude og give deres støtte til rapperen.

Se også: Kardashian til kamp for fængslet rapper

ASAP Rocky på vej i Tingsretten i Stockholm fredag. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 5. jul. 2019 - kl. 15:25 Rapper mistænkt for vold: Må aflyse flere koncerter

ASAP Rocky er blevet anholdt efter slagsmål i Stockholm, da myndighederne frygtede, at han kunne finde på at flygte. Foto: Janus Engel Intl. kendte - 3. jul. 2019 - kl. 12:36 Anholdt for grov vold

255 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere