Annonce:
Annonce:

Lokale i oprør: Militæret sat ind

43 gæstearbejdere fra Bulgarien er blevet testet positive for corona, hvorfor de lige nu er i isolation i den italienske by Mondragone

43 registreret smittede blandt 700 bulgarske gæstearbejdere har sat den lille italienske by Mondragone  kog. Militæret er nu sat ind og kontrollerer området. Foto: Ritzau Scanpix
43 registreret smittede blandt 700 bulgarske gæstearbejdere har sat den lille italienske by Mondragone kog. Militæret er nu sat ind og kontrollerer området. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Fredag blev det italienske militær sat ind i byen Mondragone nord for Napoli efter optøjer mellem gæstearbejdere fra Bulgarien og lokale italienere.

Tidligere på ugen blev omtrent 700 gæstearbejdere sat i 15 dages karantæne, da 43 gæstearbejdere blev testet positive for corona.

Det fik de italienske myndigheder til at reagere hurtigt. De omkransede bygningerne, hvor gæstearbejderne til daglig bor, og inddelte området i en 'rød zone'.

Sammenstød
Torsdag blev det for meget for de husarrestede bulgarer, der tørnede sammen med lokale italienere.

Det skriver flere italienske medier.

Annonce:

Det begyndte med, at flere hundrede bulgarere demonstrerede inde i "rød zone" med krav om at blive sluppet ud, så de kunne passe deres arbejde og tjene penge. Omkring 80 vrede lokale samlede sig rundt om bygningerne om eftermiddagen og beskyldte de lokale myndigheder for at diskriminere italienerne og være for milde mod gæstearbejderne.

Arbejdende bulgarer er sure på de italienske myndigheder, der har sat dem i 15 dages karantæne for at inddæmme et nyt coronaudbrud. Foto: Ritzau Scanpix
Arbejdende bulgarer er sure på de italienske myndigheder, der har sat dem i 15 dages karantæne for at inddæmme et nyt coronaudbrud. Foto: Ritzau Scanpix

Ødelæggende
Ifølge det italienske nyhedssite La Republica siger en af de demonstrerende italienere, at situationen er ødelæggende.

- Vi arbejder kun fire måneder om året, denne her situation gør det værre for os. Bulgarer kan tage arbejde et andet sted.

Billeder fra episoden viser, at bulgarerne kaster med stole efter italienske demonstranter. Italienerne svarede dog igen ved at kaste sten blandt andet på de parkerede bulgarske biler og hev nummerpladen af dem.

- Vi har haft sammenstød mellem immigranter og lokale før, men nu må det stoppe, sagde den lokale guvernør, Vicenzo De Luca, fredag. Han opfordrer til, Mondragones beboere forholder sig roligt og undgår fremmedfjendsk opførsel.

Det store antal nye smittede i byen med knap 30.000 indbyggere har betydet, at myndighederne nu kræver hver enkelt indbygger i byen corona-testet for at inddæmme det lokale udbrud.

Italien var på et tidspunkt det land i verden, der var hårdest ramt af coronaudbruddet. Landet lukkede ned i begyndelsen af marts for at begrænse smittespredningen. De tiltag, der var sat i værk, begyndte at blive lempet i begyndelsen af maj.

I alt er 34.634 mennesker nu døde i landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

TILTALT FOR MIA-DRABET

Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: