Lokomotivførere skal betale for strejker

Lokomotivførere er blevet pålagt at betale bod for hver time, hvor de nedlægger arbejdet i strid med overenskomsten

Arbejdsretten har torsdag eftermiddag besluttet, at Dansk Jernbaneforbunds ansatte i DSB skal betale bod for de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der skete 5., 21., og 28. november.

Det gælder for de medarbejdere, der nedlagde arbejdet.

Påbuddet om bod gælder alle medarbejdere i DSB, der er ansat på en overenskomst under Dansk Jernbaneforbund.

- Det er ikke sådan, at vi skal ud og hente den bod ind i morgen. Det, vi har fokus på, er, at vi skal have nogle forhandlinger i gang, uden at de bliver afbrudt af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, sagde DSB's underdirektør Poul Gemzøe-Enemark, da han kom ud fra mødet i Arbejdsretten.

Faglærte ansatte, der har nedlagt arbejdet, skal betale 40 kroner efter skat per time, hvor de nedlagde arbejdet 5. og 21. november, mens de skal betale 70 kroner efter skat i bod for arbejdsnedlæggelser, der fandt sted 28. november.

For ufaglærte er beløbene henholdsvis 35 og 65 kroner. Pengene kommer fra medarbejderen selv.

Samfund - 5. nov. 2018 - kl. 14:39 To gange på én dag: S-togtrafik lammet igen

Samfund - 21. nov. 2018 - kl. 06:59 Store forsinkelser: DSB-personale nedlagde arbejdet

Se også: Togdrift lammet i store dele af Danmark

Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
Ud over påbuddet om bod besluttede Arbejdsretten også, at Dansk Jernbaneforbund skal sørge for, at medarbejderne ikke nedlægger arbejdet i strid med overenskomsten igen.

- Det, som er det vigtige for os nu, er, at arbejdsretten også har pålagt Dansk Jernbaneforbund at sørge for, at arbejdet holdes normaliseret, lød det fra Poul Genmzøe-Enemark.

Ligeledes blev det slået fast, at det var i strid med den gældende overenskomst, da lokomotivførerne nedlagde arbejdet 5., 21., og 28. november, og at der var tale om systematiske arbejdsnedlæggelser.

Til gengæld har Arbejdsretten ikke taget stilling til, om der onsdag var tale om en lockout, da nogle DBS-medarbejdere blev frataget deres adgangskort.

Se også: DSB inddrager lokoføreres adgangskort

Garanterer ikke for juletrafikken
Mange er allerede begyndt at spekulere på, om de kan komme ugeneret hjem til familien under julen, men DSB's underdirektør Poul Gemzøe- Enemark kan ikke love noget.

- De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har jeg ingen mulighed for at påvirke, men jeg håber, at vi nu kan forhandle og forhandle, uden at der kommer arbejdsnedlæggelser. 

Efter mødet i Arbejdsretten var der ikke noget bud fra Poul Gemzøe-Enemark på, hvor længe DSB og Dansk Jernbaneforbund skulle forhandle lokalaftaler.

Her er punkterne, der skiller DSB og Dansk Jernbaneforbund

DSB overgik tidligere på året fra at have en statslig overenskomst til at have en privat, da de blev en del af Dansk Industri.

I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.

Her følger en oversigt over de punkter, som i øjeblikket skiller parterne:

Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.

- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.

- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.

- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.

Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.

- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt 'skubbeweekender'.

- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.

- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 'skubbeweekender' om året.

Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.

- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.

- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.

Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund.

124 kommentarer
Vis kommentarer