London gået i stå: Strejke tvinger millioner på gaden

Strejke har lukket millionbyens berømte undergrundsbane og sat trafikken på overfladen fuldstændig i stå

London er normalt trafikeret, men når alle de mennesker, der normalt rejser under jorden også skal med bussen, bilen eller cyklen, går det galt. (Video: AP)

Store dele af de mellem fire og fem millioner(!) mennesker, som dagligt klarer sig gennem Londons menneskemylder ved hjælp af byens berømte, 153 år gamle og 400 kilometer lange undergrundsbane, måtte mandag ty til andre midler, da alle tog i øjeblikket står stille.

Det sker, fordi de ansatte på 'The Tube' søndag aften gik i strejke over nedskæringer i arbejdsstyrken og lukninger af billetkontorer.

Proppede gader
En konsekvens, der kunne mærkes - og ses. For lige så øde, som stationerne under jorden er, lige så meget myldrer gaderne med fodgængere, biler og røde London-busser, der tilsammen har fået trafikken til at stå fuldstændig stille, hvad de næsten smukke helikopter-billeder ovenfor illustrerer.

I bestræbelserne på at hjælpe folk videre opfordrer TfL - Transport for London - blandt andet folk til at tage bycykler.

Londons borgmester Sadiq Khan kritiserer imidlertid, ikke overraskende, de ansatte for at kvitte arbejdet og kalder ifølge AP strejken 'unødvendig'. Han opfordrer de ansvarlige til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Vrede rejsende
TfL har oplyst, at bemandingen vil være 'kraftigt reduceret' foreløbig indtil mandag aften. Ikke en udmelding, der falder i god jord hos mange af de rejsende, der på blandt andet Twitter kommer med bemærkninger som;

'Flyttede mig utrolige 3,3 kilometer på 50 minutter i bussen her til morgen';

'Fanget i en bus med hvad der synes at være hele Londons befolkning' og;

'Så mange fodgængere i London i dag, at det ligner flokke af myrer'.

Se de bemærkelsesværdige scener i klippet øverst

65 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere