Annonce:
Annonce:

Lone vinder stykke af guldbarre for bedste iPhone-foto 2016: Se billedet her

Lone Bjørn har vundet førstepræmien i iPhone Photography Award 2016 i kategorien 'bedste blomsterfoto'

Lone Bjørn har boet i Schweiz i 27 år og bruger enhver tænkelig lejlighed til at tage billeder fra sine ture ud i naturen. Privatfoto
Lone Bjørn har boet i Schweiz i 27 år og bruger enhver tænkelig lejlighed til at tage billeder fra sine ture ud i naturen. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Danske Lone Bjørn har vundet et gram af en guldbarre for et foto, der har vundet den niende udgave af konkurrencen 'iPhone Photography Award 2016' i kategorien 'bedste blomsterfoto'.

Det fortæller Lone Bjørn til Ekstra Bladet.

Billedet er taget i det tidlige forår og viser en valmue på en mark. Lone Bjørn tog billedet i en vinkel i modlys, hvor solen akkurat skinner gennem et tyndt skydække og gennem valmuens kronblade.

Men billedet er ikke taget i Danmark, men derimod i Schweiz, hvor Lone Bjørn har boet de seneste 27 år. Hun arbejder i Zürich som fagkonsulent i arkitektur og indretning.

- Det er taget på vej hjem fra arbejde på et tidspunkt, hvor jeg pludselig synes, at der var den rigtige stemning, siger Lone Bjørn over telefonen fra Alpelandet.

Annonce:

Rigtig amatørfotograf
Lone Bjørn er i det hele taget en rigtig amatørfotograf, fortæller hun. Og hun har nydt at tage billeder lige siden kameraerne var analoge og senere blev digitale.

- Og nu har vi så fået iPhones, som vi har med over det hele. Det er så nemt at tage billeder, forklarer Lone Bjørn.

Sådan ser Lone Bjørns vinderfoto ud i kategorien 'bedste blomsterbillede'. Foto: Lone Bjørn
Sådan ser Lone Bjørns vinderfoto ud i kategorien 'bedste blomsterbillede'. Foto: Lone Bjørn

Hun blev opmærksom på konkurrencen på en hjemmeside og sendte fire-fem fotos ind til bedømmelse.

Tusindvis af iPhones-brugere fra 139 lande i verden har ligesom Lone Bjørn sendt billeder til bedømmelse. Og der er delt første- anden- og tredjepladser ud i 19 forskellige kategorier, der dækker meget lige fra rejsebilleder til dyr, portrætter og altså også blomster.

- Det er imponerende at se, hvad folk kan fange og hvor engagerede de er i at fange disse øjeblikke, uanset hvilket land i verden, de lever i, sagde initiativtager til konkurrencen, Kenan Aktulun, under prisuddelingen.

Annonce:

Utrolig natur
Til vinderne i de 19 kategorier var der ud over et diplom og ære også et stykke guld, som stammer fra en guldbarre. Og prisen er netop ankommet til Lone Bjørns hjem i Zürich, fortæller hun. Det er en lille, tynd oblat, som blot vejer et gram, og som er en centimeter på den lange led og en halv centimeter på den korte. Og så er stykket dekoreret med inskription.

Den skal hænge på væggen i hjemmet i Zürich og minde Lone Bjørn om, at det er interessant at tage billeder.

Sådan ser det lille stykke guld ud, som Lone Bjørn har vundet. Foto: Lone Bjørn
Sådan ser det lille stykke guld ud, som Lone Bjørn har vundet. Foto: Lone Bjørn

- Schweiz byder på en utrolig natur, og jeg er i hvert fald en gang ugentligt hver weekend ude i den for at tage billeder, siger Lone Bjørn, som jævnligt besøger Danmark, hvor hun har de fleste af sine familiemedlemmer.

Konkurrencen blev første gang afviklet i 2007, som var samme år, hvor den første iPhone-model blev lanceret. Man kan allerede nu sende forslag til den 10. udgave af konkurrencen, der har deadline 31. marts 2017.

Du kan se flere af Lone Bjørns naturfotos her.

Du kan se de andre vinderfotos her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: