Loppemarked gik helt galt: Solgte ring for 90 kroner - nu har ny ejer tjent kassen

En diamantring blev for knap 40 år siden solgt for 10 pund på et loppemarked. Nu har den ny ejer tjent 65.000 gange så meget på et nyt salg

Det er denne ring, der onsdag blev solgt på auktionshuset Sothesby's for et stort millionbeløb (Foto: AP)
Det er denne ring, der onsdag blev solgt på auktionshuset Sothesby's for et stort millionbeløb (Foto: AP)

En person fra den vestlige del af London må ærgre sig godt og grundigt over, at vedkommende besluttede for at holde loppemarked tilbage i 80'erne

Her solgte han en ring for 10 pund (omkring 90 danske kroner red.), men det skulle han aldrig have gjort. Nu er den nemlig blevet solgt for 656,750 pund - eller omkring 5,6 millioner kroner.

Det skriver flere britiske medier heriblandt BBC.

Ifølge den kvindelige ejer købte hun ringen på et loppemarked i Isleworth vest for London, men i over 30 år havde hun ingen anelse om, at hun have skudt papegøjen.

Derfor gik den intetanende kvinde i årtier med ringen, uden hun vidste, at det var en diamant-ring af 26 karat.

- Ejeren har gået med den, når hun shoppede og gjorde alverdens daglidagsting. Ingen havde nogen ide om, at den havde en så stor værdi, siger Jessica Wyndham, der er auktionshusets chef for smykke-afdelingen.

Fundet ved et tilfælde
Den nyrige sælger ønsker at være anonym, men det var helt tilfældigt, at de anonyme ejere fik nys om, at diamanten kunne være meget mere værd, end de i første omgang troede.

- Familien havde været til en masse forskellige bagagerumsmarkeder, men de har ikke været vildt interesseret i antikviteter eller diamanter. Det her er et helt enestående fund, sagde Jessica Wyndham, da ringen blev vist frem i maj.

Da en juveler tilfældigt foreslog dem for nyligt at tage ringen med til et auktionshus, fandt familien så endelig ud af, at diamanten - som både har været båret ude i indkøbscentret og under rengøring - faktisk var en ægte en af slagsen.

Hun satte i samråd med auktionshuset i første omgang diamanten fra det 19. århundrede til salg for 350.000 pund, men endte med at få næsten det dobbelte for den.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere