Lottospiller vinder tre milliarder i amerikansk lotteri

En heldig lottospiller har fredag vundet den fjerdestørste gevinst i Mega Millions historie

Vinderen er ikke fundet. Foto: AP
Vinderen er ikke fundet. Foto: AP
Følg Samfund

En lottospiller blev fredag aften 521 millioner dollar rigere efter at have deltaget i det amerikanske Mega Million-lotteri.

Det svarer til mere end tre milliarder kroner i gevinst.

Vinderkuponen blev solgt i New Jersey cirka 48 kilometer fra New York City, skriver nyhedsbureauet AP.

- Jeg vågnede op til nyheden, og det er skønt. Jeg er virkelig glad på vegne af vinderen, siger Ameer Karass, der ejer tankstationen, hvor vinderkuponen blev købt.

Det er den fjerdestørste gevinst i Mega Millions historie og første gang siden januar, at en spiller har haft alle seks vindertal.

Oddsene for at ramme den rigtige talkombination er en ud af 259 millioner, skriver ABC Finance.

Vinderkuponens ejermand mangler dog fortsat at henvende sig til tankstationen.

Personalet har derfor ingen idé om, hvem den heldige vinder er.

- De seneste par dage har vi solgt mange kuponer, så jeg ved ikke, om det er en mand eller en kvinde, der er vinderen. Vi sælger kuponerne hele tiden, siger Nash Riad, der arbejder på tankstationen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind