Luft-taxaer skal mindske trængsel på vejene

I fremtiden kan luft-taxaer være løsning på trafikale problemer. Lørdag blev de testet offentligt i Stuttgart

Den første europæiske testflyvning med en luft-taxa, en såkaldt volocopter, blev lørdag eftermiddag foretaget ved Mercedes-Benz museet i Stuttgart.

Bestyrelsesformand for den tyske bilfabrik Daimler, Ola Källenius, mener, at flyvende taxaer kan være en god løsning til at mindske trængsel på vejene.

- Jeg er overbevist om, at vi kan løse overbelastningsproblemet i byerne på bestemte ruter på denne måde, sagde Ola Källenius forud for lørdagens testflyvning til det tyske nyhedsbureau dpa.

En volocopter ligner en blanding mellem en helikopter og en drone og har 18 rotorer.

I fire minutter fløj volocopteren lørdag rundt om Mercedes Benz-museet.

Under testflyvningen var flyet ubemandet, men blev dog kontrolleret af en pilot, der stod på jorden.

Forhåbningen er, at fly-taxaerne kan flyve uden menneskelig styring på længere sigt.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere