Lufter sit supertog

Nordkoreas statslige medier har ikke omtalt lederens kommende besøg i Vietnam og næste uges topmøde med Trump.

Donald Trump og Kim Jong-un mødes igen lørdag. Foto: AFP
Donald Trump og Kim Jong-un mødes igen lørdag. Foto: AFP

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har lørdag indledt sin rejse mod Vietnam, hvor han i næste uge mødes med USA's præsident, Donald Trump.

Det oplyser en nordkoreansk diplomatkilde til det russiske nyhedsbureau Tass.

De to ledere mødes i Vietnams hovedstad, Hanoi, onsdag og torsdag.

Kim Jong-uns rejse, der foregår i pansrede togvogne gennem en lang strækning i Kina, ventes at tage over to døgn.

Togvognene rullede ud fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, lørdag omkring klokken 17 lokal tid (klokken 9 dansk tid).

Fra grænsen mellem Kina og Vietnam skal den nordkoreanske leder køre de sidste rundt regnet 170 kilometer i bil, skriver Tass.

Et ikonisk billede fra 2011, hvor Kim Jong-un går ved siden af sin fars kiste. Dengang var han kun 28 år og skulle til at lede en nation i krise. Foto. AP Samfund - 26. nov. 2018 - kl. 08:57 Ny dokumentar om rædslerne i Nordkorea: Afslører spektakulær detalje om Danmark

Bill Clinton og Kim Jong-il mødtes med Bill Clinton i 2009. To år inden sin død. Foto: AP Verden Diktatorens luksusliv: Spiste dansk kød, drak svinedyr sprut og skød sine festgæster for sjov

Her vil han få en officiel modtagelse som gæst hos præsident Nguyen Phu Trong, som også er generalsekretær i det regerende kommunistparti, oplyste Vietnams udenrigsministerium i en meddelelse tidligere lørdag.

Detaljerne om Kims rejse er ikke officielt bekræftet fra nordkoreansk side. Landets statslige medier har end ikke omtalt lederens besøg i Vietnam eller hans kommende topmøde med Trump.

Næste uges topmøde mellem Kim og Trump bliver det andet mellem dem. De mødtes også i Singapore i juni 2018.

Det første topmøde resulterede i et løfte fra Kim Jong-un om, at han vil arbejde i retning mod en fuldstændig atomafrustning på den koreanske halvø.

Der har imidlertid ikke været mange meldinger om konkrete fremskridt siden da.

Amerikanske efterretningskilder udtrykker tvivl om, hvorvidt Kim Jong-un nogensinde vil opgive sine atomvåben.

Observatører fra FN har rapporteret, at Nordkorea i de seneste måneder har taget skridt i retning af at skjule, sprede og beskytte de omstridte våben.

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere