I en tale ved et middagsselskab i sidste uge i Irland, udtalte direktøren Akbar Al Baker, at amerikanske luftfartsselskaber var noget lort, og at deres passagerer altid blev betjent af bedstemødre.
Han pralede også af, at gennemsnitsalderen for stewardesser i Qatar Airways kun er 26 år.
Men måske var Akbar Al Baker lidt for hurtigt med tungebåndet. Han undskyldte nemlig allerede i onsdags for sine uheldige bemærkninger og udtalte, at de ikke reflekterede hans sande mening omkring kabine-personale i amerikanske luftfartsselskabere. Det skriver BBC.
- Vores konkurrence mellem luftfartsselskaberne er hård. Det er sundt, især for vores passagerer, men vores konkurrence er nødt til at forblive på et respektfuldt plan.
- For kabine-personalet, der arbejder og serverer på alle fly, er professionalisme, færdigheder og dedikationer nogle af de kvaliteter, der betyder noget. Jeg tog fejl, da jeg talte om andre faktorer som f.eks. alder, skrev Akbar Al Baker til foreningen for flypersonale 'Association of Flight Attendants' (AFA). Det er en fagforening, der har 50.000 medlemmer fra 20 forskellige luftfartsselskaber.
AFA-præsidenten Sara Nelson sagde efterfølgende, at hun accepterede undskyldningen.
Men i mandags var hun stadig hamrende vred og udtalte følgende:
- Qatar Airway trives ved hjælp af fordomme overfor kvinder samt diskrimination. Qatar forsøger ikke bare at kvæle de amerikanske luftfartsselskaber, men også de 300.000 gode job, der er skabt ud fra princippet om ligestilling.