Lufthavn aflyser alle fly resten af dagen

Hongkong lufthavn aflyser alle fly resten af tirsdagen, efter at tusinder af demonstranter har indtaget lufthavnen

Flere tusinde demonstranter lukker lufthavnen i Hong Kong. Foto/video: Philip Fong/Ritzau Scanpix/AP

Der kommer ikke til at afgå fly fra Hong Kongs lufthavn tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Flere tusinde mennesker er samlet i lufthavnen og demonstrerer. Det er anden dag i træk, at lufthavnen lukkes ned på grund af demonstrationer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Klædt i sort råber demonstranterne slagord som 'Støt Hongkong, støt friheden', mens passagerer triller deres kufferter forbi demonstrationerne. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Klædt i sort råber demonstranterne slagord som 'Støt Hongkong, støt friheden', mens passagerer triller deres kufferter forbi demonstrationerne. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix

Advarer mod demonstrationer
Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, advarede tidligere tirsdag mod flere voldelige protester.

Ved et pressemøde henvendte hun sig til de demonstranter, som de seneste ti uger er stødt sammen med politiet i Hongkong.

- Vold - uanset om det handler om at udøve vold eller at billige vold - kan sætte en kurs for Hongkong, som der ikke er nogen vej tilbage fra. Vold vil kaste Hongkongs samfund ud i en meget bekymrende og farlig situation, siger Carrie Lam.

Lam måtte på pressemødet tage imod mange kritiske spørgsmål fra de lokale journalister og lod på et tidspunkt til at være tæt på at græde.

Hun opfordrer til ro.

- Tænk et øjeblik over vores by, vores hjem. Ønsker I at se det skubbet mod afgrunden?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Blandt mange af de titusinder af rejsende, som blev forsinket eller fik deres fly aflyst på grund af demonstrationerne, er der udbredt støtte til demonstranterne. Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix
Blandt mange af de titusinder af rejsende, som blev forsinket eller fik deres fly aflyst på grund af demonstrationerne, er der udbredt støtte til demonstranterne. Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix
 

Støtter demonstranterne.
Blandt mange af de titusinder af rejsende, som blev forsinket eller fik deres fly aflyst på grund af demonstrationerne, er der udbredt støtte til demonstranterne.

- Det kan godt være, at det påvirker mig, men jeg ved, hvad de gør, og jeg støtter dem, så det gør ikke noget, siger den 27-årige pr-medarbejder Mag Mak, hvis fly blev forsinket i fem timer på grund af demonstrationerne.

- Jeg synes, at regeringen er elendig, og de har ikke noget svar til demonstranterne, tilføjer hun.

Den 53-årige Frank Filser, der tirsdag forsøger at finde en ny afgang hjem til Tyskland, siger, at han sympatiserer med demonstranterne - selv om de betød, at hans fly blev aflyst mandag.

- De kæmper for Hongkong, og det er deres synspunkt. Jeg kan når som helst rejse hjem til Tyskland, men hvad med de mennesker, der er vokset op her? Det er deres hjem, siger han.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere