Lukkede grænser: Udenlandsk luksusyacht i dronningens forhave

Ingen royale gæster: Besætningen er fanget ombord på grund af indrejseforbud, og det synes stenrig skibsreder og ejer er fjollet

Trods lukkede grænser til Danmark, lagde denne sejlbåd 26. april til ud for Amalienborg. Foto: Tariq Mikkel Khan
Trods lukkede grænser til Danmark, lagde denne sejlbåd 26. april til ud for Amalienborg. Foto: Tariq Mikkel Khan

En knap 52 meter lang luksusyacht, som sejler under Cayman Islands-flag, har de seneste uger fået forbipasserende på kajen ud for Amalienborg til at spærre øjnene op.

Især fordi luksusyachten med navnet Q ankom, efter at Mette Frederiksen (S) havde lukket grænserne.

Skibet sejlede fra Caribien med Gibraltar som destination, men fik her på grund af den verdensomspændende coronakrise nej.

Men hvor der er vilje, er der som bekendt en rute, og de danske myndigheder har altså taget imod fartøjet. Dog ikke med helt åbne arme, for besætningen skal blive ombord.

Det ryster ejeren af mastodonten på hovedet ad. Han er pæredansk. Der er tale om milliardæren Kim Vibe-Petersen, som er blevet rig på at sælge kaffeautomater.

- De er jo ikke i coronakarantæne, for der har ingen smitterisiko været under tre ugers rejse over Atlanterhavet. Der er vist ikke mange fisk og hajer, der er smittet med corona. Det er indrejseforbuddet, der gør, at de skal blive ombord, siger Kim Vibe-Petersen, til Ekstra Bladet.

Kim Vibe-Petersen er ejer af og direktør i Scanomat, som producerer kaffebryggere i forskellige afskygninger. Foto: Gregers Tycho
Kim Vibe-Petersen er ejer af og direktør i Scanomat, som producerer kaffebryggere i forskellige afskygninger. Foto: Gregers Tycho
 
Kaffekongen, hvis yacht altså lige nu residerer i dronningens forhave med kig til både Amaliehaven, Amalienborg og Operaen, er ikke selv ombord, da Ekstra Bladet kigger forbi havnekajen.

Han har tidligere kvit og frit udlånt et andet skib til kronprinsparret. Det skete i 2009, hvor de lånte Kim Vibe-Petersens endnu længere yacht Parsifal III - den ligger lige nu på værft i Spanien, fortæller manden, som også kan kalde sig skibsreder.

Dengang kastede Mary og Frederik med deres børn anker ud for Sardiniens kyst i forbindelse med Frederiks deltagelse VM i kapsejlads med Farr-40-både. En bådtype, Frederik selv har været ejer af to gange.

Ugeprisen dengang blev da barberet ned fra 1,5 millioner kroner til et stort nul. Et par år senere var Kim Vibe-Petersen og hans kone, Nina, inviteret til de royale tvillingers barnedåb.

Luksusyachten med Amalienborg i baggrunden. Her fotograferet fra Holmen. Foto: Privat
Luksusyachten med Amalienborg i baggrunden. Her fotograferet fra Holmen. Foto: Privat
 
Ifølge Kim Vibe-Petersen har hverken Frederik, Daisy eller øvrige medlemmer af den sejlerglade familie været på besøg, selvom de er velkomne.

Det er mindre højtidelige herskaber også, for mens der for besætningens side ikke må ske landgang, må gæster gerne stige ombord.

- Ja, vi må gerne have for eksempel håndværkere ombord, siger Kim Vibe-Petersen, som efter eget udsagn også har holdt møder på sit skib.

Han betegner situationen som fjollet.

- Besætningsmedlemmerne er ved at få lidt kuller, og nu håber vi, at de kan få lov at komme lidt på land i takt med, at mere og mere åbner, siger den 70-årige rigmand.

Kaptain Collin Johnson er fanget på luksusyachten. Han og den øvrige besætning får leveret mad via nemlig.com. Foto: Tariq Mikkel Khan
Kaptain Collin Johnson er fanget på luksusyachten. Han og den øvrige besætning får leveret mad via nemlig.com. Foto: Tariq Mikkel Khan
 
Foreløbig har besætningen allernådigst fået lov til korte ture på land, når de skal smide skrald ud.

Yachten kan huse op mod ti gæster i fem kahytter af mere eller mindre luksuriøs slags.

På dækket kan man solbade, indtage jacuzzien eller nyde måltider og drinks under behagelige forhold.

Det er langtfra gratis. En uge koster i omegnen af 180.000 euro (godt 1,3 millioner kroner).

Kaffekonge, skibsreder og inventar til diverse royale arrangementer. Selvom Kim Vibe-Petersen kunne leve i sus og dus til søs under behagelige himmelstrøg, bor han fast i Danmark, som han elsker højt, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Gregers Tycho

- Fosser pengene ud?

- De fosser i hvert fald ikke ind. Alle mangler jo en form for indtægt et eller andet sted. Sådan er det jo, når man har sådan en charterbusiness, men ud af det langt liv, så klarer jeg vel nok to-tre måneder, siger Kim Vibe-Petersen, som pønser på at udbyde 'noget charter' i Skandinavien som erstatning for de om vinteren caribiske himmelstrøg eller sommerens middelhavsbesøg.

- Du kan da overveje at spørge kongefamilien, om de har brug for et fartøj, hvis deres eget er optaget, eller de ikke orker at holde ferie sammen allesammen?

- Det har overhovedet ikke været på tale, skulle jeg så hilse at sige. Fisker du efter en eller anden bestemt journalistisk vinkel på denne her historie nu?

- Næh, men jeg har desværre ikke råd til at leje din båd denne sommer.

- Nej nej, men det kan vi tage en anden gang.

Ifølge kaptajnen har Q været på korte sejladser i havnen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Ifølge kaptajnen har Q været på korte sejladser i havnen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Den imponerende yacht er under sit ophold på Københavns vel nok fornemmeste kajplads undergået reparationer og vedligeholdelse, oplyser hendes danske ejer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Den imponerende yacht er under sit ophold på Københavns vel nok fornemmeste kajplads undergået reparationer og vedligeholdelse, oplyser hendes danske ejer. Foto: Tariq Mikkel Khan

Cayman Islands-flaget vajer i forårsvinden denne mandag formiddag. I sol tager Q sig endnu bedre ud. Foto: Tariq Mikkel Khan
Cayman Islands-flaget vajer i forårsvinden denne mandag formiddag. I sol tager Q sig endnu bedre ud. Foto: Tariq Mikkel Khan
 
1 af 8 Kim Vibe-Petersen er ejer af og direktør i Scanomat, som producerer kaffebryggere i forskellige afskygninger. Foto: Gregers Tycho
2 af 8 Kaptain Collin Johnson er fanget på luksusyachten. Han og den øvrige besætning får leveret mad via nemlig.com. Foto: Tariq Mikkel Khan
3 af 8 Ifølge kaptajnen har Q været på korte sejladser i havnen. Foto: Tariq Mikkel Khan
4 af 8 Den imponerende yacht er under sit ophold på Københavns vel nok fornemmeste kajplads undergået reparationer og vedligeholdelse, oplyser hendes danske ejer. Foto: Tariq Mikkel Khan
5 af 8 Cayman Islands-flaget vajer i forårsvinden denne mandag formiddag. I sol tager Q sig endnu bedre ud. Foto: Tariq Mikkel Khan
6 af 8 Luksusyachten med Amalienborg i baggrunden. Her fotograferet fra Holmen. Foto: Privat
7 af 8 Kaffekonge, skibsreder og inventar til diverse royale arrangementer. Selvom Kim Vibe-Petersen kunne leve i sus og dus til søs under behagelige himmelstrøg, bor han fast i Danmark, som han elsker højt, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Gregers Tycho
8 af 8 Trods lukkede grænser til Danmark, lagde denne sejlbåd 26. april til ud for Amalienborg. Foto: Tariq Mikkel Khan
129 kommentarer
Vis kommentarer