Lukker udendørs billetautomater

DSB ved af bitter erfaring, at det betaler sig at lukke de udendørs billetautomater nytårsaftensdag

De udendørs billetautomater hos DSB lukkes i løbet af 31. december og genåbnes dagen efter. Det sker for at undgå, at automaterne raseres. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De udendørs billetautomater hos DSB lukkes i løbet af 31. december og genåbnes dagen efter. Det sker for at undgå, at automaterne raseres. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

På årets sidste dag bliver DSB's udendørs billetautomater vanen tro lukket for brug.

Det sker for at undgå hærværk, sådan som det skete ved årsskiftet 2007/2008, da 47 automater landet over blev raseret.

- Det, vi så dengang, var, at der blev lagt fyrværkeri ind i den sliske, hvor billetten kommer ud. Når vi blokerer slisken, kommer der ikke fyrværkeri ind, og vi undgår hærværk, siger informationschef Tony Bispeskov.

Det er stadigt muligt at benytte indendørs billetautomater samt DSB's app og hjemmeside samt Rejsekort.

Det er ifølge informationschefen et 'ret stort antal' billetautomater på stationer og perroner landet over, som lukkes.

Selv i en digital tidsalder bliver de fortsat brugt i et 'vist omfang', forklarer han.

Billetautomaterne bliver også brugt til pladsbilletter, som i øjeblikket er et krav for at rejse med InterCity-, InterCityLyntog samt Lyn+tog.

- Så også her skal man være opmærksom på, at man altså ikke kan trække pladsbilletter på de udendørs automater. Det kan man til gengæld på de indendørs automater, via DSB's hjemmeside og vores app, siger Tony Bispeskov.

Man kan også købe billetter i 7-Eleven-butikker på stationerne eller i Salg & Servicebutikkerne på Københavns Hovedbanegård, Odense Banegård Center og Aarhus Hovedbanegård.

I Københavnsområdet, hvor langt de fleste kunder kører på DOT Periodekort og Rejsekort, er det desuden muligt at købe billetter på DOT Billetter App eller sms-tjenesten 1415.

Når røgen fra nytårsraketterne har lagt sig, vil de udendørs automater blive genåbnet i løbet af den første dag i 2022.

- Både 31. december og 1. januar er mindre rejsedage for os, hvor der typisk også er færre, der har brug for billetautomater.

- Men vi havde selvfølgelig helst været foruden, at vi skulle lukke de udendørs automater, siger Tony Bispeskov.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.