Annonce:
Annonce:

Lun dag i vente: Her kan det blive 20 grader

Varmt vejr er på kort visit i Danmark - men det bliver primært gråvejr

Store dele af landet vil opleve en relativt lun torsdag. Blandt andet her i København, om end det bliver endnu lunere sydpå. Arkivfoto: Jens Dresling
Store dele af landet vil opleve en relativt lun torsdag. Blandt andet her i København, om end det bliver endnu lunere sydpå. Arkivfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Samfund

Tirsdag morgen var der morgenfrost i Billund. Og torsdag kan temperaturen komme op på 20 grader i Maribo.

Det danske efterårsvejr har i disse dage tilsyneladende svært ved at beslutte, hvor det skal bevæge sig hen, og det kan derfor også være vanskeligt at finde ud af, hvilket tøj man skal iklæde sig, når man begiver sig ud.

Men torsdag kan man altså godt spare lidt på det helt varme overtøj.

- Især i den sydlige og østlige del af landet, vil det blive en relativt lun dag, med temperaturer på omkring 18-19 grader. Og den største mulighed for at komme op omkring de 20 grader er på Lolland-Falster, siger Bolette Brødsgaard, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.

Det store udsving i temperaturen skyldes, at vi får noget varm luft op sydfra.

Annonce:

- Solen varmer ikke så meget mere. Det er stadig dejligt at sidde i solen, men det er i høj grad den luft, der strømmer ind over landet, der er afgørende, siger hun.

Og derfor bliver det ikke en lige så varm dag i det nordjyske, som det gør i den sydøstlige del af landet.

- Det er ret skyet i Nord- og Vestjylland, og det ligger trods alt også en dæmper på temperaturen. For solen hjælper også til med det lune vejr, men den kan ikke klare det selv, siger meteorologen.

Efterårsagtigt
Ifølge DMI bliver det primært i formiddagstimerne, det bliver muligt at få solen at se, inden det senere bliver mere skyet og blæsende.

- Det vil virke lidt efterårsagtigt, selvom vi har temperaturer til den lune side, siger Bolette Brødsgaard.

Og fra fredag daler temperaturen så igen, om end fredagen byder på lidt pænere vejr.

- Vi får en mere tør og klar luft med drivende skyer og lidt sol ind imellem. Så jeg regner med, det bliver en ganske pæn dag, selvom det bliver lidt køligere, siger meteorologen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: