Luskede byger giver risiko for skybrud: Her bliver det værst

DMI varsler om risiko for skybrud i store dele af Vestjylland. Lumske lokaler byger kan give store problemer

Vestjyderne får nok brug for mere end en pose for at holde onsdagens regn væk (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Vestjyderne får nok brug for mere end en pose for at holde onsdagens regn væk (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Hvis du befinder dig i den vestlige del af Jylland, så er det en god ide at tage den store paraply med ud af døren.

DMI advarer mod skybrud.

- Vi har sendt en advarsel ud om risiko for skybrud, fordi der lokalt er meget kraftige bygeudviklinger i det jyske. Især i Vestjylland og ned mod Sønderjylland.

- Det drejer sig om små lokale celler, hvor der er langt i mellem dem, men lokalt kan de godt give 15-20 millimeter på relativt kort tid. Det kommer til at vare fra cirka klokken 17.00 til omkring klokken 21, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Hedebølger og massive varmebølger er noget vi har set masse af gange i 2015 - derfor tyder alt på, at vi får en ny global varmerekord, mener DMI. (Arkivfoto: AP) Samfund - 21. sep. 2015 - kl. 18:11 DMI vurderer: 2015 bliver historiens varmeste

DMI kan ikke præcist oplyse, hvor skybruddet præcist vil opstå, og det skyldes bygernes luskede karakter.

- De her byger er nogle lidt luskede nogle, fordi de fylder ikke ret meget i udstrækningen, men hvis du zoomer ind på dem på radaren, så kan vi se nogle lidt hidsige celler rundt omkring, siger Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

De kraftige byger er opstået, fordi der ligger en kold luft i det høje luftlag og varm luft nedenunder, oplyser DMI

Resten af landet går fri af risikoen for skybrud, men kan sagtens oplyse lokale byger, der kan give en del regn.

Det bliver en grå uge med regnbyger - især i de vestlige egne (Foto: Jens Dresling) Samfund - 21. sep. 2015 - kl. 04:58 Ny uge, ny vejrudsigt: Regn og byger truer

1 kommentar
Vis kommentarer