Lynet slår ned i aften: Disse veje skal du undgå

Det slår gnister i luften omkring Roskilde onsdag aften, når AC/DC lægger vejen forbi, og det kan have indflydelse på trafikken

Når Angus Young og resten af AC/DC onsdag aften skruer op for lyden i Roskilde, er det så godt som sikkert at 'Thunderstruck' er blandt sangene, der bliver blæst ud over marken i Roskilde. (Arkivfoto: AP)
Når Angus Young og resten af AC/DC onsdag aften skruer op for lyden i Roskilde, er det så godt som sikkert at 'Thunderstruck' er blandt sangene, der bliver blæst ud over marken i Roskilde. (Arkivfoto: AP)

Trafiktilstandene omkring Roskilde har dårligt nået at finde et normalt niveau ovenpå årets festival, før der atter bliver hårdt pres på Holbækmotorvejen og Køgevej nær Dyrskuepladsen.

Onsdag aften er der nemlig atter udsigt til sneglefart, når hastigheden på motorvejen muligvis bliver sænket på grund af en anden motorvej med kurs mod helvede.

Angus Young på sightseeing med sin enorme bodyguard i Tyskland i weekenden. (Foto: All Over) DK MusikNYT Har du set en LILLE rockstjerne med en STOR bodyguard?

Dyrskuepladsen i Roskilde lægger nemlig græs til rocklegenderne fra AC/DC, hvor op mod 55.000 gæster forventes at indfinde sig. Og selvom politiet opfordrer gæsterne til at hoppe på et tog til Roskilde, forventes det alligevel, at en pæn portion vælger at tage bilen til koncerten.

- Vi håber på, at trafikken vil fordele sig lidt, men koncerten begynder klokken 20, så vi forventer at presset bliver størst mellem klokken 17 og 19, når folk kommer fra arbejder, siger Merete Scheelsbeck, kommunikationskonsulent ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Området ved koncerten åbner allerede klokken 14, og politiet håber derfor på, at det største pres kan blive fordelt ud over dagen, ligesom trafikken til og fra Dyrskuepladsen ofte fordeler sig ved Roskilde Festival.

- Roskilde Festival er flere mennesker, men det er over en længere periode, at folk kommer og tager af sted igen. Her kommer der rimelig meget pres på i starten og slutningen, siger hun.

Vejdirektoratet oplyser til Ekstra Bladet, at det særligt er afkørsel 12 og 13 på Holbækmotorvejen, der typisk kommer et pres på, ud over Køgevej.

AC/DC Jam - vennerne fra Herlev er vilde med vildmændene, som onsdag er i Roskilde. (Foto: Per Lange) DK MusikNYT Danmarks bedste AC/DC

Politiet opfordrer derfor folk, der kører forbi Dyrskuepladsen på vej fra arbejde, til at finde en anden vej.

- Vi opfordrer folk til så vidt muligt at undgå de afkørsler, som ligger rundt om Festivalpladsen, og måske i stedet køre ad Københavnsvej, så vi kan få fordelt trafikken lidt. For der kommer til at blive kaos, det ved vi, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at dirigere trafikken, så det går så gnidningsfrit som muligt, siger hun.

Snup toget - og en øl
I forbindelse med koncerten har DSB indsat ekstra tog til Roskilde fra Østerport, mens InterCityLyn-tog i retning mod København ekstraordinært stopper i Roskilde før koncerten. Fra Roskilde Station er der omkring 20 minutters gang til Festivalpladsen.

Brian Johnson i front for AC/DC, da gruppen besøgte Parken i København i 2009. (Foto: Polfoto) DK MusikNYT DSB indsætter ekstratog til rock-brag

Midt- og Vestsjællands Politi håber da også, at flertallet af koncertgængerne vælger at hoppe på toget.

- Vi håber, at folk vil nyde den dejlige gåtur fra Roskilde Station og ned til pladsen. Så kan man også drikke en øl på vejen, siger Merete Scheelsbeck.

Hvis øllen eller det øvrige alkoholindtag bliver kombineret med en gåtur, undgår man også at hilse på politiets alkometer.

- Det er jo rigtig ærgerligt at drikke en enkelt øl for meget og så blive taget. Og vi slår hårdt ned på det. Man sætter både sig selv og andre i fare, så det vil vi også have fokus på i aften. Der kommer til at være rigtig mange fodgængere og cyklister, og så nytter det altså ikke noget at køre med for meget alkohol i blodet, siger hun.

Duoen Brian Johnson og Angus Young var i stødet i spidsen for australske AC/DC. (Arkivfoto: Polfoto) Samfund Scheisse! AC/DC kiksede før Roskilde

Her kan du holde dig opdateret:
Midt- og Vestsjællands Politi vil i løbet af dagen løbende komme med oplysninger om trafiksituationen på Twitter, hvor de opfordrer folk til at følge med i trafiksituationen.

Derudover vil Vejdirektoratet oplyse om eventuelle kødannelser på trafikken.dk.

Samtidig har DSB opdateret Rejseplanen, så den passer med de ekstra togforbindelser. Efter koncerten vil der desuden være ekstra tog til København, Helsingør, Malmø, Odense/Aarhus og Holbæk/Kalundborg.

I forbindelse med AC/DC-koncerten er der desuden oprettet en særlig hjemmeside, der løbende vil blive opdateret med praktiske informationer.

Hvad siger du til, at et stort arrangement på Dyrskuepladsen endnu en gang gør livet surt for pendlere, der kører forbi Roskilde? Er det blevet for meget, eller er det kun fedt at Danmark kan tiltrække så store navne? Deltag i debatten herunder.

44 kommentarer
Vis kommentarer