Må ikke forlade landet i 8000 år: Havde ikke betalt ekskonen

Manden skal betale godt 16 millioner kroner, hvis han nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at komme ud af Israel

Følg Samfund

Der er lange udsigter til at komme hjem til Australien for en 44-årig mand, der er bosiddende i Israel.

Noam Huppert, som den australskfødte mand hedder, må nemlig ikke rejse ud af landet før 31. december år 9999.

Det fastslog en domstol i byen Beersheba tilbage i 2013. Den hårde straf fald, fordi Huppert ikke har betalt børnebidrag. Vil han have mulighed for at rejse ud af Israel igen, skal han betale hele 1,8 millioner pund - svarende til 16 millioner kroner.

Et fængsel
Han flyttede i 2012 til Israel, fordi hans ekskone - en israelsk kvinde - var flyttet tilbage til Israel med deres to børn, som han gerne ville være tættere på.

44-årige Noam Huppert fortæller til det australske medie News.com, at han de seneste otte år har været taget til gidsel på grund af dommen.

- Jeg har været fanget i Israel siden 2013, siger han.

Han hævder, at 'australske statsborgere er blevet forfulgt af det israelske retssystem', fordi de har giftet sig med israelske kvinder.

Hundredvis andre
Den britiske journalist Marianne Azizi har gennem en årrække forsøgt at skabe opmærksomhed på problemer med, hvad hun ser som retslige forfølgelser af udlændinge i Israel.

Hun peger på, der kan være mindst 100 andre australiere fanget i Israel i samme situation.

- Men jeg har ikke kunnet få det præcise antal oplyst af nogle ambassader, siger hun i ifølge mediet.

Ifølge The Guardian advarer det amerikanske udenrigsministerium sine borgere om, at civile og religiøse retsinstanser i Israel aktivt udøver deres magt til at forbyde visse individer, herunder fremmede statsborgere, fra at rejse ud af landet, før deres gæld eller andre retslige opgør er afviklet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?