Annonce:
Annonce:

Må lyve for vennerne: Peter hacker for efterretningstjenesten

Peter har lavet en falsk dækhistorie, så venner og familie ikke opdager, hvad han laver på sit arbejde

Hackeren Peter hedder ikke Peter. Og han vil kun fotograferes med ryggen til kameraet. I efterretningstjenesten viser kun cyberchefen Thomas Lund-Sørensen (billedet) sit ansigt. Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste
Hackeren Peter hedder ikke Peter. Og han vil kun fotograferes med ryggen til kameraet. I efterretningstjenesten viser kun cyberchefen Thomas Lund-Sørensen (billedet) sit ansigt. Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste
Annonce:
Følg Samfund

Lad os bare kalde ham Peter.

Vores mødested er flagstangen på Kastellet i København. Nu sidder han ved siden af mig ved et stort bord i et mødelokale hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og der bliver ingen rundvisning eller præsentation af Peters kolleger i dag.

Peter, der en ung og lidt nørdet type, hedder naturligvis noget andet. Og hverken hans udseende eller mund afslører hele sandheden. For hans arbejde er at hacke for Danmark.

- Jeg har en fast historie, som jeg fortæller til venner og familie. På en måde ligger den langt fra sandheden, men også tæt på. Den har nogle elementer af, hvad sandheden om mit arbejde er. Men også nogle elementer hvor jeg ikke siger det hele, forklarer Peter til Ekstra Bladet om sin hverdag hos FE.

Bange for CIA? Disse ting er meget værre

Annonce:

- Der er meget af mit arbejde, som er ekstremt teknisk. Og at dele det med en af mine venner, ved jeg ikke, hvad jeg kan få ud af. Jeg føler ikke noget behov for at blære mig med, hvad vi har fået fat i. Det falder mig helt naturligt, at jeg ikke skal snakke om mit arbejde.

Og Peter lader sig heller ikke friste og taler over sig, når den offentlige debat gang på gang handler om hans arbejde. Heller ikke når debatten faktuelt er forkert:

- Jeg er ansat til at beskytte Danmark. Og jeg kender sandheden om mit arbejde, hvor jeg ikke laver noget snask, jeg ikke kan stå inden for.

- Så hvis folk siger, at hackere er nogen, der ødelægger ting, vil jeg kun gå ind i snakken, hvis der er en aktuel sag eller et læk, der giver basis for at gøre det som en privatperson med den samme viden, som andre har.

Sådan har vi gjort

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilbød Ekstra Bladet et interview med hackeren Peter og chefen for Center for Cybersikkerhed - men det skete på flere betingelser.

Hverken Peter eller hans chef ville svare på, hvilke konkrete mål og operationer tjenesten har. Et spørgsmål om tjenestens holdning til Edward Snowden og hans afsløringer blev også afvist.

Under interviewet måtte Ekstra Bladet ikke medtage andet elektronisk udstyr end en diktafon. Det var et krav, at lydoptagelsen slettes, når interviewet er udskrevet.

FE har inden offentliggørelsen læst interviewet for at sikre, at der ikke slipper fortrolige oplysninger ud om tjenesten. Der blev efter gennemlæsningen alene lavet faktuelle- og forståelsesmæssige rettelser.

Vil beskytte Danmark
Det er da også meget usædvanligt, at efterretningstjenesten og en af dens hackere stiller op til interview. Det sker alene, fordi man i disse dage søger efter flere, der har Peters talent, og fordi chefen for FE, Lars Findsen, har en ambition om at fastholde og udbygge den brede forståelse for tjenestens arbejde og metoder::

Annonce:

- Jeg kunne ikke så meget hacking, men var dygtig til at kode systemer, fortæller Peter om sin vej ind i hackernes verden.

- Jeg arbejdede i en start-up, da jeg søgte ind og har hele tiden synes, at det med IT-sikkerhed er rigtig spændende. Der er ikke så meget af det på universitetet. Og ved et normalt arbejde inden for IT, er hovedprioriteten jo at få et produkt lanceret frem for IT-sikkerhed. Det er anderledes her.

- Der er jo mange muligheder for en IT-kyndig i dag. Så hvorfor sidder du her?

- Jeg sidder her, fordi det var de rigtige udfordringer og den rigtige mulighed for mig at lære noget nyt og dygtiggøre mig.

- Det er meget svært at finde de rigtige ressourcer til at dygtiggøre sig inden for IT-sikkerhed. Navnlig hacking. Det er også vigtigt for mig, at jeg kan bruge min viden på en meningsfyldt måde. Det er en helt unik kombination, man ikke får andre steder.

- Hvad tænkte du om, at det var lige denne her opgave, du skulle løse?

Annonce:

- Det var helt afgørende. Jeg synes, at det er ekstremt meningsfyldt at skulle beskytte Danmark. Der er ret få ting, jeg kunne forestille mig være mere interessante eller vigtige end det her.

Det laver Peter (måske)

Under interviewet var det ikke muligt at få beskrevet præcist, hvilke opgaver Peter og hans kolleger udfører. Men her er et kvalificeret bud på, hvordan en dag i en FE-hackers liv kan se ud:

- Alarmen går i overvågningen af vitale digitale netværk i Danmark. Hackere forsøger at trænge ind i en vigtig database hos en myndighed. Nu er det Peters opgave at hjælpe med at stoppe angrebet eller finde ud af, hvem der står bag.

- FE har identificeret, at en mulig terrortrussel snart kan ramme Danmark. I samarbejde med andre efterretningstjenester forsøger Peter og kollegerne i FE at overvåge, finde og stoppe truslen. Det kan blandt andet ske ved at trænge ind i terroristernes foretrukne redskaber til at kommunikere med.

- Det er vitalt for Danmark at trænge ind i en fremmed magts IT-systemer, fordi de udgør en trussel mod os. Peter er med til at analysere, inficere og potentielt ødelægge IT-systemerne - helt som fremmede magter og kriminelle forsøger at gøre det i Danmark.

Ikke sort magi
Peter har gennemgået og bestået FE’s hackerakademi, der er et særligt uddannelsesforløb på 20 uger, som FE gennemførte første gang sidste år. Her gælder det om at tilegne sig så meget viden som muligt på kortest mulige tid. Og der veksles mellem teori og praksis, fordi hacking handler meget om praktiske erfaringer:

- Nogle gange ser man jo hackere portrætteret i medierne som nærmest sort magi. Hackeren sætter sig ved et tastatur, og så er alt låst op.

- For mig er det vigtigste ikke, at man er ekspert i hacking, men i computere og netværk. Det med at hacke er noget, man kun kan, hvis man kender teknikken til bunds og er nysgerrig

- Hvad er det for en hverdag, du har?

Annonce:

- Hvis man tager en skala fra en 'super firmaagtig konsulentvirksomhed' og ned til hackeren, der sidder i en kælder og koder videospil, er FE mest i kælderen. Det er løsere, end jeg har oplevet i det private.

- Det er en kæmpe fordel, fordi det ligger i naturen af arbejdet. Man har en forventning om, hvad der skal ske. Men man kan aldrig med sikkerhed vide, hvordan det bliver. Arbejdet er hele tiden dynamisk.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Hvis vi var åbne, ville vi ikke kunne lave vores arbejde ordentligt, mener cyberchef Thomas Lund-Sørensen. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
- Hvis vi var åbne, ville vi ikke kunne lave vores arbejde ordentligt, mener cyberchef Thomas Lund-Sørensen. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
 

- Hvordan foregår arbejdet rent praktisk?

- Det handler meget om at sidde ved en computer, men hjernen skal være skruet rigtigt på. Både når det gælder selve hackingen, men også i forhold til fortrolighed og moral. Det er en samlet pakke, hvor det at trykke på nogle taster er vigtigt, men det er kun en del af arbejdet.

- Jeg har folk, der serverer opgaver for mig eller stiller mig spørgsmål. Og så forsøger jeg at finde svaret. Vi arbejder typisk i teams, hvor vi brainstormer om en given opgave. Det er ekstremt vigtigt, at jeg kan trække på mine kolleger, fordi vi sidder med en specialviden, vi skal låne fra hinanden af.

Annonce:

- Det er som en stor organisme, hvor vi er afhængige af hinanden.

- Er det lidt som at være en detektiv?

- Det kan godt være sådan, at jeg får en mængde af informationer, hvor min opgave er at finde fra A til B. Hvordan vejen går, er frit for mig og mine kolleger at finde ud af.

- Oftest ender det med den vej, der er nemmest, hvor vi bruger færrest ressourcer og eksponerer os mindst muligt. Det gælder om hele tiden at have så lille en risiko som muligt.

- Har du oplevet, at nogle af de opgaver, du har løst, faktisk har forsvaret Danmark?

- Jeg oplever hver dag, at vores arbejde gør en forskel for forsvaret af Danmark, siger Peter med et ekstra fast blik i øjnene.

- Vi har altid et mål, som kan være en trussel og farlig for Danmark. Ellers havde vi ikke målet, siger han til Ekstra Bladet.

Læs mere om, hvad det kræver at blive hacker i Forsvarets Efterretningstjeneste her - og hvorfor en dansk netaktivist ikke vil hacke for tjenesten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: