Måge foran Lidl deles vidt og bredt: 'Mågens er en trofast kunde'

Et opslag om Bornholms mest berømte måge er gået viralt på Facebook

Esben fra Rønne fangede dette billede af Mågens og sendte det til Lidl. Foto: Esben Ørberg
Esben fra Rønne fangede dette billede af Mågens og sendte det til Lidl. Foto: Esben Ørberg

'En hilsen fra Mågens, der er trofast kunde i vores butik i Rønne. I 3,5 år har han spadseret (mågske nogle gange i slowmågetion) rundt ved butikken.'

Se også: Mand sigtet for at angribe en anden mand med en havmåge

Sådan lyder et opslag om Rønnes måske mest berømte måge, der siden i går er gået viralt på Lidl Danmarks Facebook-side.

Med kreative hashtags som '#HolyMågly' og '#ILikeToMågeItMågeIt' har over 5000 Lidl-fans allerede liket billedet og den sjove tekst om Mågens, der ifølge rygterne er født og opvokset på parkeringspladsen.

Se også: Sebastian bliver 'åndssvag' over morgen-måge: Banker på ruden kl. fem

- Det er faktisk en hyggelig lille historie. Det var Esben, der bor på Bornholm, som skrev til mig, at han havde taget et billede af en måge, der har gået rundt på pladsen ude foran vores butik i Rønne. Han fortalte mig, at rigtig mange bornholmere kender mågen, og det gør vores personale selvfølgelig også, siger Morten Vestberg, der er kommunikationschef hos Lidl Danmark, til Ekstra Bladet.

- Det syntes vi var meget sjovt, så vi bragte den først i vores interne kommunikation. Vores dygtige medarbejder i SoMe (sociale medier, red.) syntes også, det var sjovt, så hun gav sit take på den. Og nu er der så kommet lidt vinger under den historie, siger Morten Vestberg videre.

Se også: Desperat hundeejer: Havmåge bortførte vores chihuahua

I kommentarerne under opslaget får Lidl Danmark stor ros af mange for deres underholdende tilstedeværelse på de sociale medier, og flere af kommentarerne bliver da også besvaret af Lidl Danmark med sjove GIF's.

94 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere