Måger i krig: Sloges om kæmpe dildo

Situationen bliver kaldt for 'den sjoveste plastikforurening nogensinde'

Jennifer Leigh Warner fik sig noget af en overraskelse, da hun så, hvad mågen havde i munden. Foto: Ritzau Scanpix
Jennifer Leigh Warner fik sig noget af en overraskelse, da hun så, hvad mågen havde i munden. Foto: Ritzau Scanpix

At havene er fyldt med plastik, er ikke noget, man bør joke med.

Men da naturfotografen Jennifer Leigh Warner var på opgave ved La Jolla beach i Californien, kunne hun alligevel ikke dy sig for at joke med det syn, der mødte hende.

Naturfotografen var taget ud til netop denne strand, fordi den er kendt for, at sæler går i fødsel. Men det var et andet dyr, som løb med opmærksomheden.

Flere måger viste interesse for plastik-tissemanden på stranden. Foto: Ritzau Scanpix
Flere måger viste interesse for plastik-tissemanden på stranden. Foto: Ritzau Scanpix
 

Jennifer Leigh Warner så en måge komme flyvende med en stor plastik ting i munden, hvilket gjorde hende vældig sur.

Den sjoveste plastikforurening nogensinde
'Inden jeg indså, hvilken genstand det var, var jeg ret irriteret og sur, fordi plastikforurening er et meget seriøst problem, fortæller fotografen, der dokumenterer menneskers indvirkning på dyr til Gizmodo.

Men da hun zoomede ind på billedet og opdagede, at mågen havde fået fat i en kæmpe dildo, kunne hun ikke lade være med at grine lidt ad situationen.

'Da jeg indså, hvad det var, samtidig med at jeg stadig havde mine umiddelbare følelser, kunne jeg ikke lade være med at se det humoristiske i det.'

Alt cirkulerer
'De kastede den frem og tilbage mellem hinanden, legede med den og fløj rundt omkring på stranden med den', fortæller den 35-årige fotograf.

Det var en heldig måge, som kunne flyve af sted med dildoen. Foto: Ritzau Scanpix
Det var en heldig måge, som kunne flyve af sted med dildoen. Foto: Ritzau Scanpix

Stranden er lukket for mennesker i øjeblikket, så sælerne kan få fred til at føde unger, og derfor havde mågerne også masser plads til at boltre sig på land og i vand med dildoen.

Der var omkring 12 unge måger, som legede og sloges om plastik-tissemanden, men der var kun en sejrherre, som fløj af sted med trofæet efter flere minutter.

Måtte dele det med verden
Den noget overraskede fotograf kunne ikke lade være med at komme med en lille jokende stikpille:

'Jeg vil bare sige, at man skal huske på, at det, der ender i havet, ender i munden på de vilde dyr.'

Det vilde syn måtte Jennifer Leigh Warner forevige på sociale medier, da hun kom hjem.

49 kommentarer
Vis kommentarer