Målløse småbørnsforældre: Pole-dance ved børnehaveåbning

En kinesisk børnehave fejrede åbningen af intuitionen efter ferien med et noget aparte show

Se det mærkværdige optrin i videoen her. (Video: Newsflare / AP)

En børnehaveleder er blevet fyret i Kina, efter at åbningsfesten for børnehaven tog en lidt for frækt drejning.

Som en hilsen tilbage efter ferien var der nemlig hyret en pole-dancer, der udfoldede  sig op af en flagstang.

Det skriver flere medier heriblandt BBC og CNN samt det kinesiske statsmedie Global Times.

Optrinnet fandt sted i Xinshahui børnehave i byen Shenzhen i det sydøstlige Kina.

Journalist Michael Standaert har børn i institutionen, og han valgte at dele oplevelsen med video på det sociale medie Twitter.

'Hvem fandt på, at det her var en god idé,' spørger han blandt andet og vedhæfter videoen af danseren.

Til CNN forklarer han yderligere, at der rundt om på legepladsen var hængt reklamer op fra en pole-dancing-skole.

Ifølge Global Times forklarer den nu tidligere børnhaveleder, Lai Rong, at hun havde hyret danserne, da de har nogle fantastiske evner. Men det fortryder hun i den grad nu.

- Jeg kunne ligeså godt være død. Jeg har allerede mistet alt håb i livet, fortæller hun til det statsejet medie.

Der var omkring 500 børn i alderen tre til seks år og 100 forældre, der overværede seancen.

44 kommentarer
Vis kommentarer