Madrid indfører forsamlingsforbud på ti personer

Efter at covid-19 igen er begyndt at sprede sig i Spanien, indfører Madrid nu et omfattende forsamlingsforbud

Madrid indfører forsamlingsforbud på ti personer. Samtidig bliver der indført et generelt påbud om at bære mundbind.

Det skriver Reuters, der henviser til udtalelser fra præsidenten for regionen, Isabel Diaz Ayuso.

Barer skal lukke klokken 01.00, og forsamlinger på mere end ti personer er forbudt på offentlige steder. Private forsamlinger anbefales ikke at overskride ti personer, men det er ikke et lovkrav.

Stramningerne kommer, efter at Spanien er begyndt igen at opleve en markant stigning i antallet af smittede med covid-19.

Madrid er specielt udsat - ikke mindst da byen har en stor international lufthavn.

Isabel Diaz Ayuso siger ifølge Reuters, at det er behov for bedre smittesporing og test i lufthavnen.

8 kommentarer
Vis kommentarer