Mændenes Hjem åbner for kvinder: - Det er lige modigt nok

Værestedet for hjemløse mænd og stofmisbrugere åbner nu deres herberg op for kvinder. Leder ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er bekymret

Mændenes Hjem på Istedgade i København er tilholdssted for nogle af de hårdest belastede hjemløse og stofmisbrugere i København. Foto: Jonas Olufson
Mændenes Hjem på Istedgade i København er tilholdssted for nogle af de hårdest belastede hjemløse og stofmisbrugere i København. Foto: Jonas Olufson

Mændenes Hjem har, som navnet antyder, kun været for mænd, men nu forsøger organisationen sig med, at også udsatte kvinder kan overnatte på husets herberg, fortæller Ivan Christensen, forstander på Mændenes Hjem.

- Vi har lavet forsøgsordningen, fordi vi har en gruppe kvinder, der færdes i det her miljø og kommer meget i Mændenes Hjem. De kvinder, der kommer her, har et stort forbrug af stoffer, så derfor kan der være langt ned til Reden (værested for kvinder cirka 300 meter væk, red.) og til Café Klare (værested kun for kvinder længere oppe ad Istedgade, red.).

Se også: Plejebørn som Jørn lades i stikken: Så massive er problemerne

- Derfor har vi oplevet, at de sover på et værelse på Mændenes Hjem, fordi de gerne vil være tæt på det her stofmiljø, og der føler vi, at vi kan beskytte dem bedre, hvis de får eget værelse og kan lukke døren. Eget værelse kan også give noget stabilitet, så de f.eks. kan få en tættere kontakt til deres sagsbehandler og hjælpesystemet, siger han.

Modigt
Trods de gode intentioner, bekymrer tiltaget alligevel Hanne Baden Nielsen, daglig leder ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

- Jeg må sige, at jeg synes, det er lige modigt nok, at kvinder nu kan sove på Mændenes Hjem. Det kan godt være, det er fordi, jeg har arbejdet med voldtægter i så mange år og har set så mange ting.

- Men jeg vil godt kunne forestille mig, at kvinderne kan have svært ved at sige fra. Og mændene kan omvendt komme i situationer, hvor de måske kommer til at begå overgreb, som de ikke har ønsket, fordi de har svært ved at tolke signaler. På den måde synes jeg, at man med det her stiller begge køn i potentielt svære situationer, siger hun.

32-årige Maria Tiller Lorentzen så sin prostituerede mor vokse op i en døs af narkomisbrug. Foto: Stine Tidsvilde. Tæt på Marias mor var luder: Det har smadret hele mit liv

Den problemstilling anerkender Ivan Christensen, men de har indtil videre ikke oplevet, at der har været flere overgreb, efter 5-10 kvinder er flyttet ind på herberget.

- Det er relevante overvejelser. Derfor har vi også gjort det sådan, at kvinderne indlogeres på første sal. Det er ikke et afskærmet afsnit, men det er alligevel et afgrænset område, og så er der mest personale på første sal, særligt i dagtimerne. Jeg håber ikke, vi ser flere overgreb, men vi har ikke kendskab til, at der har været voldtægter under forsøgsordningen, siger Ivan Christensen.

Udsættes oftere for overgreb
Rådet for Socialt udsatte udgav i 2017 en rapport, hvor de blandt andet satte særskilt fokus på de udsatte kvinder.

Her konkluderer rapporten, at kvinder langt oftere end mænd udsættes for seksuelle overgreb og vold, og at der er mangel på tilbud kun for kvinder. Og havde Mændenes Hjem haft flere penge, så kunne det da også godt have endt med et særskilt kvindeafsnit.

Se også: Tidligere plejebarn: 'Der er masser af historier som Jørns'

- Havde vi haft 2-3 millioner, var vi måske startet ud med et særskilt kvindeafsnit. Men det har vi ikke, og så har vi valgt denne løsning. Det er lige så meget for at lære noget mere om det her. Så resultatet kan sagtens blive, at vi ender med at have et aflåst afsnit, som kun kvinderne har nøgle til, siger Ivan Christensen.

Forsøgsordningen startede 8. marts og løber ind til videre i minimum tre måneder mere.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere