Mærkværdigt bæst skabte undren: Nu er mysteriet løst

Er det en hund, en ulv eller noget helt tredje?

Foto: AP.
Foto: AP.

Et hidtil uidentificeret dyr blev 16. maj skudt af en landmand, da det trængte sig ind på hans gård i Montana, USA.

Eksperter havde svært ved at vurdere, hvilket dyr der var tale om, og spørgsmålet var derfor, om det var en ulv, hund eller noget helt tredje. De mente dog, at dyret mindede mest om en ulv, men der var detaljer, som ikke passede ved de typiske karaktertræk ved en ulv.

Foto: AP.
Foto: AP.
 

Ifølge Ty Smucker, der er amerikansk ulve-ekspert, var ørene for store, og pelsen var anderledes end normalt. Derudover var benene kortere, og fødderne mindre end ved den typiske ulv.

Foto: AP.
Foto: AP.
 

Natur-myndighederne indledte derfor en intens undersøgelse, hvor man sammenlignede dyrets DNA med tusindvis af DNA-prøver fra ulve, prærieulve og hunde i forsøget på at identificere, hvilket dyr der var tale om.

En måned senere er det nu endelig lykkedes natur-myndighederne at finde frem til, at det er en grå hunulv.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Hunulven blev vurderet til at være to-tre år, da den blev skudt, og ifølge natur-myndighederne skiller den sig ud med sit unikke udseende.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere