Mærsk i ny bommert: Dansk skib taber 43 containere i havet

For tredje gang på to måneder har Mærsk haft problemer. Denne gang har de tabt 43 containere på en rute mellem Egypten og Spanien

45 containere ligger nu på bunden af havet (Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)
45 containere ligger nu på bunden af havet (Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)

Torsdag ankom det danske containerskib Merete Mærsk i den spanske by Algeciras, men ikke alt var, som det burde være.

Det skriver TV 2.

Containerskibet havde nemlig tabt 43 containere i havet, ligesom 85 er blevet beskadiget.

Det oplyser Mærsk Line i en mail til Ekstra Bladet.

Pressechefen kan derudover oplyse, at årsagen til, at de mange containere er gået tabt, er et kollaps af en række containere, der stod stablet. Det hele fandt sted omkring 28 kilometer ud for Algeriets kyst.

Mærsk understreget dog samtidig, at de tabte containere ikke indeholdt miljøskadeligt indhold. Derudover oplyser de i mailen, at alle om bord på skibet er uskadte. 

Merete Mærsk blev bygget i 2014 og kan indeholde 18.300 containere.

To skibe sank
I slutningen af sidste år var den også gal for Mærsk.

Se også: To Mærsk-skibe sunket

Den gang sank de to skibe Maersk Searcher og Maersk Shipper 110 kilometer ud for den franske kyst, angiveligt omkring Biscayabugten på vestkysten.

Artiklen fortsætter under billedet...

- De to skibe på slæb var ubemandede. Der er 10 personer ombord det skib, Maersk Battler, der slæbte skibene. Alle er uskadte. Frankrigs kystvagt er informeret, skrev COO, Claus Bachmann, i en mail til Ekstra Bladet.

De to multi-skibe forlod Fredericia den 12. december og satte kurs mod et tyrkisk værft, hvorfra de skulle ophugges. Før afgang var begge skibe tømt for smøreolie og dieselolie, oplyser Claus Bachmann.

Plastikæg i massevis
I oktober i år kunne Politiken afsløre, at Mærsk var begyndt at hugge sine udtjente skibe op på Alangstranden i Indien. En metode, som Mærsk ellers tidligere har taget afstand fra.

Se også: Han er den nye magtfulde mand hos Danmarks største virksomhed

Mærsk Supply Service afviser dog, at den sag har relation til, at skibene blev sejlet til ophugning i Tyrkiet.

Også for lidt over en måned siden var den gal.

D. 4 januar tabte et Mærsk-skib fem containere på en tur fra Rotterdam til Bremerhaven i Tyskland.

Det betød, at plastikæg massevis skyllede i land på den tyske ø Langeoog.

Kæmpe krise
Uheldet sker i samme uge, hvor det kom frem, at Danmarks største virksomhed styrtbløder.

A.P. Møller-Mærsk meldte onsdag ud, at firmaet taber 13,2 milliarder kroner i 2016 efter store nedskrivninger i olieforretningerne Maersk Drilling og Maersk Supply samt tab i Maersk Line.

Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab, skriver Finans.dk.

Det er det dårligste resultat i selskabets 112 års historie, og i en pressemeddelelse skriver selskabet, at resultatet er 'klart utilfredsstillende'.

De understreger, at det især var et tab i Mærsk Line, der trak resultatet ned. Men også nedskrivninger for i alt 2,7 mia. dollars i Mærsk Drilling og Maersk Supply Service har påvirket resultatet negativt.

Se også: Fire Mærsk-chefer fik gyldne håndtryk for 153 millioner

Se også: Mærsk styrtbløder: Taber milliarder og siger farvel til formand

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere