Magnus klagede over nabos hund: Slået bevidstløs og trampet i ansigtet

Næsen var sprættet op, det ene øre hang løst og underkæben var gået af led

Magnus overlevede knap nok. Foto: Polisan
Magnus overlevede knap nok. Foto: Polisan

- Ansigtet er dækket af blod, men manden trækker vejret og har en puls, lyder det fra svensk politi.

En nabostrid endte næsten fatalt, da Magnus Klarén klagede over sin nabos hund. Naboen blev så frustreret, at han slog Magnus bevidstløs og trampede på hans ansigt.

I dag har Magnus stadig fysiske og psykiske men og har svært ved at forstå, at han overhovedet er i live.

Den historie bringer svenske Expressen.

Lægerne formåede at redde Magnus' ansigt. Foto: Polisan
Lægerne formåede at redde Magnus' ansigt. Foto: Polisan

Alt åndede ellers fred og idyl i den svenske by Katrineholm, som ligger 145 kilometer vest fra Stockholm, hvor Magnus Klarén boede sammen med sin hustru, Annette.

Det ændrede sig dog i 2015, da en ny nabo flyttede ind i huset ved siden af dem. Allerede fra første dag var der problemer.

Naboen havde en stor hund, som var aggressiv og gøede ad forbipasserende dag og nat. Det var til gene for samtlige naboer. Derfor blev politiet blev tilkaldt flere gange.

Foto: Politifoto/ Overvågningsbillede 112 - 1. apr. 2019 - kl. 19:19 Uhyggeligt mord: Kvinde dræbt af 'falsk' Uber-chauffør

I løbet af de næste par år blev det endnu værre. Naboen begyndte at kalde Magnus og Annette diverse skældsord, når han fik øje på dem.

- Skal det være sådan her?, fortæller Annette til det svenske medie.

Parret besluttede derfor at sætte deres hus til salg, som de havde boet i over 20 år.

Døden nær
10. februar 2018 havde Magnus drukket øl og spillet kort sammen med nogle venner. Da han traskede hjem i følgeskab med en ven sent om aftenen, blev de mødt af naboens hund, som gøede ad ham

Se også: Pædofil besvimede i retten: Idømt 260 år

Magnus valgte af filme episoden, fordi han havde fået nok af det.

Da naboen så, hvad Magnus havde gang i, stormede han ud af huset og begyndte at råbe.

Pludselig slog naboen Magnus i ansigtet, hvorefter Magnus gik ud som et lys. Naboen begyndte derefter at trampe på hans ansigt.

Vennen ringede til politiet, som ankom få minutter efter.

Magnus prøver at komme videre i livet og fokusere på fremtiden. Foto: Polisan
Magnus prøver at komme videre i livet og fokusere på fremtiden. Foto: Polisan

Ifølge politiet var Magnus' næse sprættet op, den ene øre hang løst, og overkæben var gået af led. Det var angiveligt også svært at se ansigtet for alt blodet.

Annette, Magnus' hustru, blev ringet op af politiet, og hun skyndte sig til hospitalet, hvor Magnus lå.

- Hele ansigtet så helt skævt ud, og han kunne ikke tale, siger Annette.

Lægerne gjorde alt for redde Magnus' ansigt, som var ugenkendeligt.

Magnus blev opereret i 11 timer, hvor lægerne kirurgisk indsatte titaniumplader og skruer ind i ansigtet for at lappe det sammen.

Se også: Kvinde skød sin kæreste: Han snorkede

Naboen blev kort efter anholdt af svensk politi, som ikke har offentliggjort hans navn.

Han står til halvandet års fængsel.

I dag er Magnus kommet sig nogenlunde over sine skader, men har svært ved at se.

- Jeg har ikke turde tage ind til byen selv. Tænk, hvis jeg møder ham igen en dag, siger Magnus til mediet.

492 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere