Magnus' mor: Sådan går det i dag

Det er snart ved at være tre måneder siden, Magnus døde og kampen for Magnus døde med ham. Hver dag siden har været en ny kamp for Julie Eid for at komme videre.

– Jeg er stadig et sted, hvor jeg står op om morgenen og får den tanke smidt i hovedet: ’Fuck, Magnus er død’. Det starter min morgen med, og så skal man tage en dyb indånding og beslutte sig for, at i dag står jeg også op og får gjort et eller andet, siger Julie Eid, som seerne kunne følge i DR-programmet 'Kampen for Magnus' søndag aften.

Både Julie og Jeppe, Magnus' far, har taget orlov fra deres job, og storebror Malthe har fået lov til at være mere hjemme, end en normal dreng på ni år plejer at få lov til. Dagene efter Magnus' død får Julie Eid til at gå med det, som hun mener er det allervigtigste.

– Jeg prøver at fylde ting ind i mit liv, som giver mening. Og så prøver jeg at få alt det ud, som ikke giver mening, som ikke giver mig glæde eller energi.

Blandt Julie Eids dage er der både gode og dårlige.

– Nogle dage går jeg ud ad døren, men så går jeg tilbage igen, tager mine sko af og lægger mig i sengen.

– Jeg er nok ikke den samme glade og sprudlende Julie, som jeg var før i tiden. Jeg er nok mere stille og trist i det. Men det tænker jeg er helt normalt.

Vær god mod andre

I dag spiller Magnus en central rolle i det liv, som Julie Eid og resten af familien lever.  De prøver at beholde hans positive livssyn.

– Han kunne ikke forstå, hvis man var onde ved hinanden. Så vi skal huske at nyde livet og være søde ved hinanden.

– Magnus’ livsglæde og hans måde at være på, mens han var syg, det tager jeg med mig. Jeg har lært så meget af ham. Hvis sådan en lille fyr kan være så stærk og så sej, så kan jeg også.

– Hvordan ser fremtiden ud?

– Den skal nok lykkedes og blive god. Jeg var nødt til at beslutte, om jeg havde lyst til at leve eller ikke. Og det blev jeg enig med mig selv om, at det ville jeg. Og så skal det liv også være godt. Jeg skal have tid til at komme igennem det.

– Vi har lært at sætte pris på livet nu og her og på hinanden. Og det håber jeg, at vi bliver ved med.