Mail afslører: Brostrøm advarede om skadelige konsekvenser ved at lukke Danmark

Eksperter kalder hidtil ukendt mail 'tankevækkende' og efterlyser svar fra statsministeren på, hvem der rådede regeringen til at lukke Danmark

Begrænsning af forsamlinger er blandt tiltag, som ifølge Brostrøm kan have 'betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter'. Her forbyder regeringen tilbage i marts, at vi forsamles mere end 10 mennesker - et forbud, der i øvrigt stadig gælder. Video: Anthon Unger.

Inden statsministeren lukkede Danmark massivt ned, advarede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, om, at en omfattende nedlukning kunne gøre mere skade end gavn for samfundet.

Det fremgår af en mail, som Søren Brostrøm sendte til centrale embedsmænd i Sundhedsministeriet 1. marts - ti dage før nedlukningen af Danmark.

I mailen pointerer Søren Brostrøm, at ‘der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter’ ved at lukke store dele af samfundet for at bremse spredningen af coronavirus.

‘Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter,’ skriver Brostrøm, som samtidig gør det klart, at det er tvivlsomt, om tiltagene vil virke.

‘Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere smittespredning og sygdomsbyrde ifm. Influenza-epidemier.'

Se også: Har du noget at skjule, Mette?

En høj tærskel
I mailen slår Søren Brostrøm fast, at der skal meget til, før Sundhedsstyrelsen vil tage så indgribende metoder i brug.

‘Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj tærskel for, at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført. Men udvalgte dele kan have sin plads. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan være mindre indgribende tiltag, der kan fremmes politisk,' skriver Søren Brostrøm.

Som eksempler på mulige tiltag nævner han en forlængelse af påskeferien og en opfordring og understøttelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan tilbyde hjemmearbejde og -studie.

 

Læs hele Søren Brostrøms mail her:

 

‘Tankevækkende’
Ifølge tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith er Søren Brostrøms mail en advarsel til regeringen om ikke at fremture for hårdt.

- Han siger, at hvis man bevæger sig længere ud, så bliver evidensen meget tyndere. Og da vi ikke kender den sundhedsmæssige effekt, kan man frygte en meget negativ økonomisk og samfundsmæssig effekt, siger Else Smith, som kalder Brostrøms vurdering ‘den helt rigtige’. 

- Kuren skal jo helst ikke være værre end det, man prøver at behandle. Det er jo et godt princip, siger hun. 

Hun bakkes op af professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han mener, at Søren Brostrøms mail stiller optakten til og grundlaget for nedlukningen i et nyt lys.

- Det, vi ser her, som ikke har stået klart før, er, at der rent faktisk var en overvejelse om skadelige og gavnlige effekter, siger Kjeld Møller Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nedlukningen af Danmark omfattede blandt meget andet daginstitutioner. Foto: Jonas Olufson
Nedlukningen af Danmark omfattede blandt meget andet daginstitutioner. Foto: Jonas Olufson
 

 

 

Sundhedsprofessoren kalder det ‘tankevækkende’, at Søren Brostrøm allerede 1. marts bragte overvejelsen om, at de negative konsekvenser kunne blive større end gevinsterne, på banen.

- Der siger han jo netop, at der er fordele og ulemper ved det, og at det ikke er sikkert, at det forhold er så entydigt. Det er relativt stærke ord i den her sammenhæng. Det var ikke noget, vi hørte om, da statsministeren lukkede ned 11. marts. Det er interessant, at den sundhedsfaglige myndighed siger, at man skal se på det. 

Kjeld Møller Pedersen mener, at Søren Brostrøms mail peger i samme retning som de dokumenter, Jyllands-Posten bragte frem i sidste uge, som viste, at sundhedsmyndighederne - i hvert fald frem til 10. marts - ikke anbefalede den omfattende nedlukning af Danmark, som blev besluttet dagen efter.

- De føjer jo til det billede af, at der ikke har været nogen rådgivning, der siger: Luk nu hele Danmark ned, siger han.

Efter Jyllands-Posten afdækning har flere partier krævet sagen undersøgt til bunds.

Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Samfund - 21. maj. 2020 - kl. 20:48 Brostrøms papirer rejser tvivl om Mette Frederiksens forklaring

 

SÅ MEGET LUKKEDE

Den 11. marts præsenterede statsminister Mette Frederiksen en omfattende nedlukning i landet.

På det tidspunkt var 514 danskere smittede med coronavirus. Antallet steg med over 200 om dagen. Få dage inden nedlukningen var antallet af smittede 35.

Mette Frederiksen 11. marts:

  • Sender elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner hjem
  • Lukker kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud mv.
  • Sender alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem
  • Opfordrer alle private arbejdsgivere til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie.
  • Lukker alle skoler og dagtilbud
  • Begrænser anvendelse af kollektiv trafik
  • Begrænser plejehjems- og hospitalsbesøg
  • Forbyder forsamlinger over 100 personer indendørs

Efterfølgende blev forsamlingsforbuddet skærpet, ligesom man også valgte at lukke alle storcentre samt restauranter, værtshuse og frisører.

Sundhedsstyrelsens mulige tiltag 10. marts:

  • God håndhygiejne, håndsprit i offentlige rum
  • Opfordre til at cykel frem for tætpakket metro, busser og S-tog fx cykel
  • Undgå offentlig transport i myldretid
  • Arbejde hjemmefra, hvis det er muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion
  • Tilbyde sårbare medarbejdere hjemmearbejde eller orlov
  • Forlænge ferie og weekender 
  • Ændret mødekultur på arbejdspladser
  • Opfordrer til at købe dagligvarer på nettet
  • Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse og større afstand i venteværelser
  • Sårbare grupper skal overveje afbud til sociale arrangementer med mange deltagere

Nævner ikke:

  • Lukning af skoler, daginstitutioner, uddannelser, kulturinstitutioner eller hjemsendelse af offentligt ansatte

 

Overvej mindre indgreb
Også Jakob Kjellberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), læser Søren Brostrøms mail som en advarsel om, at skadevirkningerne kan blive større end de positive effekter.

- Han siger, at Sundhedsstyrelsen har svært ved at anbefale noget, hvor evidensen er svag, og hvor skadevirkningerne er store. Det er jo grundlogikken i al sundhedsvidenskab: Hvad er virkningen, og hvad er bivirkningen? Her synes han, at man kan overveje de mindre indgribende tiltag, hvor de afledte konsekvenser er mindre, siger Jakob Kjellberg.

Søren Brostrøms mail bekræfter ham i, at beslutningen om den massive nedlukning ikke er sket på anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

- Det er ret tydeligt i det her, i hvert fald på det tidspunkt ikke er opbakning fra Sundhedsstyrelsen - og slet ikke en anbefaling - til at lukke så voldsomt ned, som der blev, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fredag med til genåbningen af kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København. Her bliver hun af journalister spurgt til, hvilken myndighed der rådgav hende til at lukke landet ned. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Dansk politik - 22. maj. 2020 - kl. 17:01 Qvortrup: Mettes 'lille nødløgn' er stort problem  

Du betaler en høj pris
Else Smith mener, at Søren Brostrøms mail er et forsøg på at gøre det klart, at en omfattende nedlukning af Danmark kan være risikabel og give større tab end gevinster.

- Han går jo ind i disputten og siger, at her skal man tænke sig rigtig, rigtig godt om. Vi har ikke noget belæg for, at der er noget smitteforebyggende i sådan nogle voldsomme tiltag. På den anden side må man så til gengæld frygte, det koster på mange andre niveauer. Du vinder ikke noget, men du betaler en høj pris, siger hun. 

Søren Brostrøms mail blev sendt 10 dage før Danmark blev lukket ned. I dagene op til lukning steg antallet af smittede danskere markant med over 200 om dagen. Else Smith tvivler dog på, at der kan være sket noget i dagene op til, der har ændret Brostrøms syn på sagen.

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror mere, han i stigende grad er blevet presset. Der har altid været den her kamp mellem det sundhedsfaglige og politiske. Det ser vi også her, siger hun.

 

Artiklen fortsætter under billedet...

Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, læser Brostrøms mail som en advarsel. Foto: POLFOTO
Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, læser Brostrøms mail som en advarsel. Foto: POLFOTO
 

 

Alt skal frem
Den tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen efterlyser en grundig undersøgelse af beslutningen om at lukke Danmark den 11. marts.

- Vi vil som borgere gerne vide, om det er en politiker, der har besluttet det. Alle tror, det er sundhedsfagligt, men det er det ikke, siger hun og uddyber:

- Det skal være transparent. Vi vil godt vide på baggrund af hvad, disse beslutninger er truffet. Er det en personlig angst? Og så har man magt til at gøre noget. Eller er det fordi nogle kloge og vidende mennesker har sagt det?.

Hverken Søren Brostrøm eller Sundhedsstyrelsen ønsker at oplyse yderligere i sagen. Ekstra Bladet har blandt andet spurgt, om styrelsen anbefalede den omfattende nedlukning af Danmark før den 11. marts, og om Søren Brostrøm ændrede holdning til spørgsmålet. 

Styrelsen henviser til risikovurderingen fra 10. marts, hvori den omfattende nedlukning ikke fremgår. 

 

1 af 2 Søren Brostrøm advarede om, at en omfattende lukning af Danmark kunne få store negative konsekvenser for samfundet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
2125 kommentarer
Vis kommentarer