Maja får dødstrusler hver eneste dag: Man vænner sig til det

Sygeplejerske Maja Regel lader sig ikke længere påvirke af trusler - om end dem mod hendes børn stadig giver et lille stik i maven. Når det er en del af hverdagen, vænner man sig til det, siger hun

Maja Regel er ked af de verbale og fysiske overgreb, som hun og hendes kolleger er udsat for på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Foto: Anita Graversen.
Maja Regel er ked af de verbale og fysiske overgreb, som hun og hendes kolleger er udsat for på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Foto: Anita Graversen.

Paranoia. Vrangforestillinger. Stemmer i hovedet.

Der er meget at kæmpe med for patienterne på psykistrisk afdeling. Og derfor meget at se til for personalet.

- Det må være mega frustrerende at være i en verden, som man ikke forstår noget af, og så er der ikke nogen at tale med det om. Når man så forsøger, får man bare et 'to sekunder', 'lige et øjeblik' eller 'jeg skal lige'. Det gør altså skizofrene patienter meget aggressive.

-  En psykotisk patient har mange behov. Og når der er få hænder til mange patienter, som har det meget dårligt, så får de mange nej'er og 'du må lige vente'. Det er så provokerende på en psykotisk. Og så er det, de kan finde på at true - eller overfalde os.

Se også: Gak gak i psykiatrien: To patienter i samme seng

Masser af overgreb
Maja Regel er souschef og sygeplejersker på psykoseafsnit P1 på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Som souschef er hun blandt andet ansvarlig for, at vagtplanen hænger sammen, så der er hænder nok til at tage sig af de svært syge patienter.

- Men det hænger ikke sammen. Vi er aldrig der, hvor der er overskud til at gøre noget ekstra for patienterne. Det er hele tiden med det yderste af neglene - og der er ingen tvivl om, at patienterne kan mærke det. Det reagerer de selvfølgelig på.

- For eksempel hører jeg 'jeg slår dig ihjel' hver eneste dag. Det er jeg vant til efterhånden.

- Der er også masser af fysiske overgreb - heldigvis er de voldsomme af slagsen ikke hverdag, siger Maja, der denne dag i slutningen af januar er nødt til - igen - at tage en dobbeltvagt og dermed udskyde fyraften fra klokken 16 til midnat.

- Jeg vil ikke dø her, tænkte Mette under angrebet. Foto: Ernst van Norde Tæt på Sosu-assistent: 'Hans øjne var kulsorte, da han tog kvælertag på mig'

- Det, der for mig har den største konsekvens, er egentlig ikke truslerne. Det er, at jeg ikke har kræfter til mine børn. Når jeg kommer hjem, kan jeg næsten ikke rumme, at de snakker til mig. Jeg kan ikke give dem den opmærksomhed, jeg gerne vil. For jeg har brugt, alt hvad jeg har i mig. Og det er ikke ok.

En stigning i antallet af fikseringer er en af konsekvenserne ved for få hænder til for mange udadreagerende patienter. Foto: Anita Graversen.
En stigning i antallet af fikseringer er en af konsekvenserne ved for få hænder til for mange udadreagerende patienter. Foto: Anita Graversen.
 

Det er farligt nu
Ud over et arbejdspres, der er så hårdt, at de ansatte, som Maja forklarer, 'tit ikke når på toilettet og nogle gange ikke når at få frokost', er konsekvensen af for få hænder til for mange patienter, at brugen af tvangsfikseringer er steget mærkbart.

- Presset er så stort, at det er farligt nu. Det er farligt for os og for patienterne. Det er derfor, vi bruger tvang hele tiden, lyder det fra Maja, der 'selvfølgelig' er blevet udsat for både vold, trusler og chikane på arbejdspladsen.

- Hvorfor er du her stadig?

- Det giver helt vildt meget mening. Der er så meget at gøre for de her mennesker. Det er mennesker, der ikke har andre. Hvis du ligger bæltefikseret på Risskov, så kan du næsten ikke komme længere ud. Mit bud er, at der er brændt nogle broer undervejs. Det giver enormt meget mening at hjælpe sådan et menneske.

Tæt på Tæv, bæltefikseringer og dødstrusler: Så barsk er hverdagen på den lukkede

***

Hospitalsledelsen: Vi skal ikke acceptere vold og trusler

- Er vold, chikane og trusler et vilkår, man bare skal finde sig i, hvis man arbejder i psykiatrien?

- Nej, det synes jeg ikke, siger ledende overlæge Poul Erik Buchholtz.

- Vi ved, at det eksisterer, men det er jo ikke det samme, som at vi skal acceptere det.

Psykisk sygdom kommer til udtryk på forskellig vis hos de forskellige patienter - hos nogle giver det udslag i voldsomme uadrettede adfærdsmønstre, forklarer overlægen.

- Patienterne kan i nogle tilfælde opbygge vrede og raseri mod personalet, og det kan give sig udslag i handlinger og trusler - både verbale og fysiske. Det er meget ubehageligt, og gør selvfølgelig personalet utrygt.

- Hvad gør I ved det?

- Som udgangspunkt mener jeg personligt, at hovedløsningen er behandling. Det vil sige - patienterne bliver indlagt med nogle symptomer de skal afhjælpes for. Det er ikke altid nemt. Det kan tage lang tid. I den periode, hvor behandlingen ikke virker, har de deres symptomer, og den periode kan være svær for personalet.

- Men vi forsøger at styrke trygheden - bl.a. ved at øge bemandingen i aften- og nattevagterne. Så er der flere man kan dele frygten og bekymringen med, forklarer Poul Erik Buchholzt, der også peger på initiativer som nye 'sikkerhedsarbejdere', der har samme funktion som et vagtværn, også skal være med at til øge trygheden.

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere