Makaber sultestrejke: Dødsdømt lukker munden med sytråd

Politisk fange i iransk rædsels-fængsel torturerer sig selv, mens præstestyret forbereder hans henrettelse i morgen

Den 22-årige politiske fange Ramin Hossein Panahi er gået til yderligheder i sin sultestrejke. Han står til at blive henrettet om to dage. Foto: Privatfoto
Den 22-årige politiske fange Ramin Hossein Panahi er gået til yderligheder i sin sultestrejke. Han står til at blive henrettet om to dage. Foto: Privatfoto

I en desperat kamp for at råbe Irans præstestyre op har den dødsdømte kurder Ramin Hossein Panahi nu taget en udmarvende sultestrejke ud til ekstremerne.

Den 23-årige oppositions-politiker og medlem af det kommunistiske parti Comala har knyttet sine læber sammen med sytråd.

- Det er ikke en helt ualmindelig protestform blandt dødsdømte fanger i Iran, siger den dansk-kurdiske journalist og forfatter Deniz Serinci.

Ramin Hossein Panahis makabre sultestrejke har angiveligt stået på en uge. Hans familie har under hånden har fået at vide, at den unge mand efter planen vil blive henrettet ved hængning tirsdag i det berygtede Rajai Shahr-fængsel i byen Karaj.

Det oplyser den politiske fanges forsvarsadvokater Maziar Tataei, Hossein Ahmadiniaz and Osman Mozayyan i en erklæring sendt til Amnesty International, Center of Human Rights in Iran (CHRI) og det  kurdiske medie Ekkurd Daily.

Ramin Hossein Panahi er officielt dødsdømt for at have 'båret våben mod staten', men ifølge den dansk-kurdist mellemøst-ekspert Deniz Serinci er den unge mand et klassisk eksempel på en politisk fange. Foto: Iran Human Rights

Dømt for at bekæmpe Gud
Ramin Hossein Panahi har været fængslet under kummerlige forhold siden sin anholdelse under Camala-aktivisters sammenstød med iranske agenter i juli 2017.

Officielt blev han dømt til døden i højesteret for at have 'båret våben mod staten'.

- Jeg har ikke set anklageskriftet, og det er umuligt at vurdere, om der er hold i anklagerne. Iran er jo ikke en retsstat som Danmark. Men alle der kæmper for f. eks. kurdisk selvstyre i det nordvestlige Iran kæmper efter præstestyrets mening mod Gud, siger Deniz Serinci.

'Krig mod Gud' eller Moharabeh er et udbredt, meget elastisk juridisk begreb i Iran, og udløser jævnligt dødsdomme.

To teenage-drenge bliver her henrettet i fuld offentlighed i byen Mashhad. Deres brøde bestod ifølge Amnesty International i, at de var homoseksuelle. Den yngste var 16 år og den ældste to år ældre, da fik reb om halsen og langsomt blev trukket op i en kran. Foto: AP

Kurderne i regionen udgør under 10 procent af Irans befolkning, men halvdelen af landets dødsdømte fanger er ifølge den særdeles velunderrettede Deniz Serinci af kurdisk oprindelse.

- Det viser, at landet slår ekstraordinært hårdt ned på de kurdiske separatister, siger Deniz Serinci.

Amnesty: Groft uretfærdig retssag
Philip Luther, Amnesty Internationals juridiske chef i Mellemøsten og Nordafrika vurderer, at Panahi har været udsat for en 'groft uretfærdig' retssag, som var overstået på mindre end en time.

- Ramin Hossein Panahis sag er et eksempel på en helt igennem forfærdeligt mislykket rettergang, vurderer Philip Luther, som også har viden om, at den unge kurder har været udsat for fysisk mishandling.

Iran er det land i verden, der havde næstflest henrettelser - ikke førre end 507 - i 2017, og 31 af dem foregik ved hængning i fuld offentlighed. Foto: AP
Iran er det land i verden, der havde næstflest henrettelser - ikke førre end 507 - i 2017, og 31 af dem foregik ved hængning i fuld offentlighed. Foto: AP
 
CHRI-organisationen har ikke vundet gehør for, at Ramin Hossein Panahi bl. a. er blevet nægtet lægehjælp udenfor fængslet samt besøg og andre former for kommunikation med sine advokater og sin familie.

Ifølge Amnesty International var Iran sidste år det land i verden, der gennemførte næstflest henrettelser - kun overgået af Kina.

Ikke færre end 507 dødsdømte fanger mistede livet ved hængning i Iran i 2017, og 31 af henrettelserne foregik i fuld offentlighed. Fem af de henrettede begik deres forbrydelse, mens de var under 18 år gamle.

Se også: Dødsdømt 17-årig krigsenke: Islamister hjalp mig

Den dødsdømte rovmorder Michael Wayne Eggers (til venstre) og hans tidligere arbejdsgiver Bennie Francis Murray, der i 2000 blev dræbt som offer for hans dødbringende vrede. Nu kæmper Eggers for at få fuldbrydet sin dødsdom. Politifoto Tæt på I nat skal han dø: Kvindemorder tigger om at blive henrettet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen