Makroner tilbagekaldes

Makronerne er solgt som "Coop Rutebiler", men indeholder makroner med gluten og mandler. De tilbagekaldes.

Makroner fra Coop tilbagekaldes.

Der er tale om pakker, der er mærket med "Coop Rutebiler - Marengs m/ kakao", selv om de indeholder "Coop Makroner".

Netop den forkerte emballage er årsagen til, at produktet kaldes tilbage, fordi der dermed er udeklarerede allergener i makronerne.

Det fremgår ikke af varedeklarationen, at makronerne indeholder hvedemel og mandler, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos personer, der ikke tåler de ingredienser.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Makronerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Coop.dk.

Der er tale om poser fra virksomheden Henrik Vorgod Biscuit A/S. De indeholder 150 gram og har en bedst før-dato den 1. februar 2020.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til at levere produktet tilbage i butikken, hvor varen er købt, eller at kassere det.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere