Annonce:
Annonce:

Maleri af Picassos elskerinde solgt for 255 millioner kroner

Den store højdespringer ved en Picasso-auktion i Las Vegas var maleriet 'Femme au beret rouge-orange'

Auktionarius Oliver Barker modtager bud på Picasso-maleriet
Auktionarius Oliver Barker modtager bud på Picasso-maleriet "Femme au beret rouge-orange", der ses i baggrunden. Foto: Bridget Bennet/Reuters
Annonce:
Følg Samfund

11 værker af den verdenskendte spanske kunster Pablo Picasso er blevet solgt ved en auktion i Las Vegas for mere end 100 millioner dollar natten til søndag dansk tid.

Beløbet svarer til omkring 640 millioner kroner.

Auktionen regnes for at være den mest værdifulde auktion af Picasso-værker nogensinde.

Det mest indbringende værk var maleriet 'Femme au beret rouge-orange' fra 1938. Billedet forestiller en af Picassos elskerinder, Marie-Therese Walter.

Maleriet blev solgt for 40,5 millioner dollar, hvilket var ti millioner dollar mere end forventet. I danske kroner svarer det til en pris på 255 millioner.

De store portrætter 'Homme et Enfant' og 'Buste d'homme' blev solgt for henholdsvis 24,4 millioner dollar og 9,5 millioner dollar, mens mindre værker af keramik som 'Le Dejeuner sur l'herbe' blev solgt for 2,1 million dollar.

Købernes navne blev ikke oplyst.

Auktionen blev afholdt på Bellagio-hotellet i Las Vegas, hvor værkerne har været udstillet i årevis.

Den fandt sted to dage før den spanske kunstners 140-årsfødselsdag den 25. oktober.

Fem af malerierne havde hængt i hotellets restaurant, Picasso. Restauranten vil fortsat udstille 12 andre værker fra kunstneren.

Pablo Picasso har en særlig status i kunstverdenen, og prisen på hans værker er mangedoblet gennem årene.

Han blev født i 1881 og blev allerede efter sin død i 1973 anset som en af det 20. århundredes største kunstnere.

Rekorden for et Picasso-maleri har 'Les Femmes d'Alger' (Version O). Det farverige og kubistiske oliemaleri af en algerisk kvinde blev i 2015 solgt for 179,4 millioner dollar af auktionshuset Christie's.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politikerne beholder altid deres løn og privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: