Mali beder Danmark om straks at trække soldater hjem

Danmark er blevet bedt om at trække soldater, der bidrager til mission i Mali, hjem, skriver Reuters

Følg Samfund

Malis regering har mandag bedt Danmark om straks at trække danske soldater, der bidrager til franskledet mission i landet, hjem.

Det fremgår af en erklæring fra regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her meddeler regeringen i det vestafrikanske land, at 'denne indsættelse blev foretaget uden samtykke'.

- Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken.

Takuba Task Force-missionen, som de omkring 90 danske soldater indgår i, omfatter omkring 900 soldater under fransk ledelse.

Danmark sendte i sidste uge et hold af jægersoldater og et kirurghold ned til missionen ved navn Takuba Task Force.

Arbejder på højtryk
Hos Udenrigsministeriet er der mandag aften forvirring om regeringens udmelding.

'Vi er fra dansk side i kontakt med det maliske overgangsstyre. Der er på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om overgangsstyrets udmelding.

'Det danske bidrag er en del af den fransk-ledede indsats i Mali, og vi koordinerer derfor også løbende og tæt med vores partnere, ikke mindst Frankrig. Vi arbejder på højtryk for at skabe større klarhed over situationen,' oplyser ministeriet i en mail.

Frankrig i spidsen
Den danske indsats er en del af Operation Barkhane, som Frankrig står i spidsen for.

Ifølge Malis regering har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen omkring udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller.

Det fremgår ikke umiddelbart, om Mali beder Danmark trække alle soldater hjem eller blot dem, der senest er kommet til landet.

Terrorisme
Den mangeårige Operation Barkhane har til formål at bekæmpe terrorisme i Sahel-regionen og hjælpe lokale styrkers evne til at bekæmpe terrorgrupper.

På trods af indsatsen er Mali dog stadig hårdt plaget af angreb fra ekstremistiske grupper. Regeringen er samtidig kommet på kant med EU.

Årsagen er, at styret har udskudt et ventet valg i næste måned i op til fem år.

Ifølge flere kilder har man også hyret lejesoldater fra den kontroversielle russiske Wagner-gruppe til at træne styrets soldater.

Truer med sanktioner
På et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles var der enighed om at tage sanktioner i brug, hvis ikke styret i Mali skifter kurs.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod:

- Der er enighed i EU-kredsen om at arbejde videre med sanktioner, der rammer personer, som forhaler overgangen til demokrati. Eller som truer Malis fred, sikkerhed og stabilitet, siger Jeppe Kofod.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+