Annonce:
Annonce:

Man er ikke et skvadderhoved, før man er et

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon kan vise sig at være et fantastisk valg som chefredaktør på et borgerligt medie. Vi ved det ikke endnu. Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon kan vise sig at være et fantastisk valg som chefredaktør på et borgerligt medie. Vi ved det ikke endnu. Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Annonce:
Følg Samfund

Hvem ved, måske bliver tidligere finansminister Bjarne Corydon en fantastisk direktør og chefredaktør på Børsen, selv om de færreste havde tiltænkt ham den rolle.

Jeg har altid haft det sådan, at ingen pr. definition er et skvadderhoved, før det modsatte er bevist.

Det besluttede jeg mig for tidligt i mit arbejdsliv, da jeg første gang stødte på nogen, der mente, at alle chefer er idioter – bare fordi de er chefer.

Det skurrede i mine ører. Jeg kan godt lide konkreter, beviser, facts. Det er en dejligt sund modvægt til de fordomme, jeg selvfølgelig også selv lider af indimellem.

Jeg skriver helt bevidst ’rolle’ om Corydon som chefredaktør, for hør her, hvad Corydon siger til Politiken i et interview, der borer i hans udmeldelse af Socialdemokratiet:

Annonce:

’Jeg har haft en rolle og været med i et fællesskab omkring det. Det er jeg glad for og stolt over. Nu har jeg en anden rolle, jeg udfylder en anden funktion, men jeg holder fast i det, jeg står for som person. Jeg har afsluttet mit medlemskab af Socialdemokratiet og alt, der er politisk, for at kunne spille denne her rolle fuldt og helt.'

De fleste journalister vil have det svært med den melding, for vi opfatter ikke publicisme og journalistik som et rollespil, men snarere som en nødvendighed.

På den måde er Corydon med sit ordvalg selv med til at cementere fordommene, som i forvejen har gode kår alene på basis af hans tidligere virke.

F.eks. var det i hans regeringstid, at offentlighedsloven blev ændret og dermed fik øgenavnet ’mørklægningsloven’. Ændringerne betød, at det bliver sværere for journalister på borgernes vegne at få indblik i magthavernes beslutningsprocesser.

Hvad mon Corydon i den nye rolle synes om den lov, spørger Jyllands-Posten, hvortil Corydon svarer:

Annonce:

’Det er ikke en dag, hvor jeg skal ud med nye politiske holdninger. Det er en dag, hvor jeg har fået et nyt arbejde, som jeg skal begynde på efter nytår, men jeg står naturligvis ved alle de beslutninger, jeg har været med til at træffe i min tid som politiker.’

Det er det, man kalder et politiker-svar, men man kan selvfølgelig heller ikke forvente, at manden med et fingerknips bliver forvandlet til journalistisk blodhund.

Han svarer i det mindste på spørgsmålet, hvilket han ikke var mest kendt for at bruge tid på, da han sad i regering.

Det kontroversielle salg af aktier i det statslige energiselskab Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er et andet kernespørgsmål i tilfældet ’finansminister-bliver-chefredaktør’. For hvad sker der, hvis en dybdeborende reporter på Børsen finder noget snavs på Corydon fra dengang, salget fandt sted?

Corydon forsikrer, at Børsens journalister vil være frie til at dække alle de sager, han har været involveret i, og det er lige præcis her, han kommer til at stå sin prøve.

Annonce:

Den dag, sådan en historie måtte ligge klar på Børsens redaktion, skal han vise, at han har røv nok i bukserne til at lade den køre.

Journalistik handler ofte om at dokumentere forskel på, hvad der siges, og hvad der gøres. Jeg vil opfordre Børsens journalister til at give den gas. Det er den bedste måde at teste på, hvorvidt Bjarne Corydon er et skvadderhoved.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: