Mand død efter svømmetur: Inficeret med hjerne-ædende amøbe

Amøben trænger op gennem næsen og begynder at æde hjernevævet

En amerikansk mand er død efter at hans hjerne blev inficeret af en meget sjælden amøbe, som helt bogstaveligt æder hjernens væv.

Det oplyser sundhedsmyndighederne i North Carolina.

Ifølge flere amerikanske medier havde manden havde været ude at svømme i en kunstigt anlagt sø med varmt vand.  Efterfølgende fik manden en voldsom hovedpine og blev syg og døde.

Svømmeturen fandt sted i Fantasy Lake Water Park i Cumberland.

Sundhedsmyndighederne forklarer, at manden blev ramt af den frygtede enkelt-cellede Naegleria fowleri.

Amøben er yderst sjælden, men hvis den trænger op gennem næsen og ind i hjernen er det livstruende.

Fra 1962 og frem til 2018 er 145 personer i USA blevet inficeret af amøben. Der er i de amerikanske medier ingen nærmere oplysninger om den nu afdøde mand.

Begrænset antal tilfælde
Statens Serum Institut skriver om de farlige amøber på deres hjemmeside:

'Der findes ganske få fritlevende amøber, som i sjældne tilfælde kan få adgang til hjernehinderne og hjernen, typisk gennem næsehulen. Disse omfatter amøber som Naegleria fowleri og Acanthamoeba-arter; noget sjældnere ses Balamuthia mandrillaris.

Hvis disse amøber trænger ind i hjernen, kan de forårsdage akut eller kronisk hjernebetændelse (encephalitis); den akutte form, primær amøbær meningoencephalitis (PAM), som typisk skyldes N. fowleri, kan udvikle sig hurtigt. Den kroniske form, granulomatøs amøbær encephalitis (GAE), som typisk skyldes Achanthamoeba-arter og B. mandrillaris udvikler sig derimod oftest langsomt. 

Dødeligheden ved den kroniske form er mindre end den ved den akutte form og har typisk været forbundet med ophold i svømmebassiner, små søer eller næseskylning med fx vandhanevand under rejse i troperne.

Der er ingen overvågning af hjernebetændelse grundet fritlevende amøber i Danmark. Antallet af episoder i Danmark er yderst begrænset, og på Statens Serum Institut har man de seneste år kun kendt til et eneste fatalt tilfælde i Skandinavien, hvor en ellers rask nordmand blev smittet i Thailand pga. næseskylning med vandhanevand'.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere