Mand døde 12 timer efter han havde spist en varm fiskekage

Den 51-årige bryllupsplanlægger spiste en fiskekage, han netop havde fået tilbudt af en kok

Den 51-årige Darren Hickey døde kun 12 timer efter, at havde spist en meget varm fiskekage. (Foto: Privatfoto)
Den 51-årige Darren Hickey døde kun 12 timer efter, at havde spist en meget varm fiskekage. (Foto: Privatfoto)

En bryllupsplanlægger fra Bolton i England døde kun 12 timer efter, at han havde smagt på en fiskekage, som han havde fået tilbudt af en kok ved et arrangement. Den lille fiskekage var imidlertid så varm, at den 51-årige Darren Hickeys hals og strubehoved svulmede op og hævede, så han hverken kunne trække vejret eller synke. Darren Hickey havde store smerter og døde kun 12 timer efter, at han havde spist den lille fiskekage.

Det skriver flere medier heriblandt Independent , Bolton News  og Metro

Den usædvanlige sag fandt sted 4. april, lige før Darren Hickey var på vej til et velgørenhedsarrangement. Darren opdagede dog hurtigt, at den var helt gal på grund af sine store smerter og sit besvær med at trække vejret.  Han opsøgte derfor skadestuen på hospitalet Chorley, hvor han blev sendt hjem med smertestillende piller af mærket paracetamol.

Herefter tog Darren Hickey hjem til sin partner Neil Parkinson, hvor han lagde sig ned og forsøgte at slappe af. Men hans hals hævede endnu mere i løbet af aftenen. Klokken cirka ni om aftenen fandt Neil Parkinson sin partner Darren Hickley liggende kvalt på sin seng.

'Jeg bankede ham på ryggen for at genoplive ham.'

Således har Neil Parkinson fortalt om de skæbnesvangre minutter, hvor han fandt sin partner tæt på døden. Neil Parkinson ringede efter en ambulance. Lægerne forsøgte at genoplive Darren Hickey på vej til hospitalet, hvor han lidt efter midnat blev erklæret død kun 12 timer efter, at han havde spist den lille, meget varme fiskekage.

Det var sådan en lille varm fiskekage, der kostede den 51-årige mand livet. (Foto: Ritzau Scanpix)
Det var sådan en lille varm fiskekage, der kostede den 51-årige mand livet. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Efterfølgende blev der foretaget en obduktion af patologen Patrick Waugh, der har forklaret, at der er tale om en meget sjælden sag. Normalt ser man kun den her slags skader i hals og luftveje hos mennesker, der har indåndet røg i forbindelse med voldsomme brande i huse. Her ser man ofte folk, der har fået brændt deres luftveje.

'Patienten kan virke, som om de har det okay. De kan tale til dig og så videre. Men så begynder hævelsen', har Patrick Waugh forklaret i forbindelse med ligsynet.

Den ledende retsmediciner i sagen, Alan Walsh har i forbindelse med sagen forklaret, at skaderne i halsen sad så langt nede, at man kun ville kunne få øje på dem ved hjælp af en speciel procedure.

Den 51-årige Darren Hickeys dødsårsag blev i øvrigt fastslået som 'død ved kvælning' forårsaget af de voldsomme hævninger i halsen.

Meget varm mad
Tv-lægen Peter Qvortup Geisling forklarer til Ekstra Bladet, at en fiskekage med en tung grødagtig konsistens virkelig kan være varm, og at manden angiveligt har fået en voldsom forbrænding af svælget og spiserøret.

- Vi mennesker, vi lærer jo af vores fejl. Så noget som eksempelvis maizenagrød kan også blive meget varmt. Men allerede som børn lærer vi, hvad vi skal passe på med og spise lidt langsomt. Men hvis en person er enormt sulten eller distraheret, kan man glemme disse normale forsvarsmekanismer mod meget varm mad.

- I den her sag virker det, som om forbrændingen og den efterfølgende hævelse af spiserøret har siddet langt nede i spiserøret. Men normalt dør man ikke af, at spiserøret får en hævelse. Men luftvejene ligger tæt på spiserøret, så der er nok sket det, at hævelsen i spiserøret har presset luftrøret, så han ikke kunne få vejret. Men der er tale om et meget sjældent tilfælde.

1 af 2 Det var sådan en lille varm fiskekage, der kostede den 51-årige mand livet. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Den 51-årige Darren Hickey døde kun 12 timer efter, at havde spist en meget varm fiskekage. (Foto: Privatfoto)
106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere