Var en odenseansk mand i live, da han den 31. januar blev erklæret død i sit hjem, og kunne han have overlevet, hvis han havde fået en anden behandling?
Det skal Styrelsen for Patientsikkerhed, tidligere kaldet Embedslægen, nu undersøge på baggrund af en politianmeldelse af episoden, der fandt sted på Odense Universitetshospital. Politianmeldelsen er indgivet af hospitalet, som det er kutyme i den slags uventede dødsfald.
Her blev en mand, der var erklæret død af en akutlæge i sit hjem, set bevæge sig, efter han var ankommet til hospitalet. Manden blev derfor i al hast kørt ind på en traumestue, hvor man observerede elektriske impulser i hjertet og forsøgte at genoplive ham. Efter noget tid ophørte dog al hjerteaktivitet.
Det skal nu undersøges, om alt er foregået efter bogen, fortæller overlæge Henrik L. Hansen, der er kontorchef i Tilsyn & Rådgivning Syd i Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Generelt kan man sige, at vi går ind og undersøger de sager, hvor vi finder, at der er risiko for, at der er sket overtrædelser af sundhedslovgivningen. Og det kan være hyppigt og sjældent forekommende ting. Men det sker meget sjældent, at nogen bliver hevet op fra intervalstuen for at blive forsøgt genoplivet.
Intervalstuen, hvor manden lå, er det område, hvor personer, der er erklæret døde af en læge, ligger, indtil der er såkaldt sene sikre dødstegn som ligpletter og dødsstivhed. Rummet, der før hed 6-timers stuen, er til for at sikre, at folk rent faktisk er døde, før de bliver transporteret til lighuset og lagt på køl.
Bevægede hånd
Sundhedspersonalet på intervalstuen på Odense Universitetshospital fik sig dog lidt af en overraskelse tirsdag 31. januar, da manden, der altså var erklæret død, havde 'rykvis bevægelse i en hånd,' som chefen for ambulanceområdet i Region Syddanmark, Gitte Jørgensen, formulerer det i en intern mail.
- Da jeg fra flere sider hører, at der florerer en historie om, at en levende er blevet anbragt i 6-timers stuen, ser jeg mig nødsaget til at forklare forløbet. (...) Sygeplejersken, der modtager patienten, ser her rykvis bevægelse i en hånd. For at undgå enhver tvivl, flyttes afdøde til FAM (akutmodtagelsen, red.), skriver ambulancechefen blandt andet.
Patienten bliver altså hastet ud ad intervalstuen og ind på traumestuen. Her forsøger lægerne at genoplive ham, og ifølge Gitte Jørgensen registrerer lægerne aktivitet i hjertet. Manden afgår kort efter ved døden ved ophør af al hjerteaktivitet. En flad linje på EKG-maskinen.
Om manden virkelig var død, skal altså nu undersøges.
- Når man ligger på intervalstuen, så skal man være død. Og det er man efter reglerne først, når alt hjerte- og lungefunktion er uopretteligt ophørt, eller hovedet er adskilt fra kroppen. Så hvis man ikke er død, må man naturligvis ikke ligge på intervalstuen. Generelt kan man sige, at hvis man er død, så bevæger man sig ikke, og der er heller ingen mål- eller lytbar hjerteaktivitet, siger Henrik L. Hansen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dog kan der godt have været få elektriske spændinger i hjertet uden, at der har været decideret hjerteaktivitet, altså, at det har kunnet pumpe blod. Har hjertet ikke pumpet blod, men har der blot været enkelte elektriske impulser, kan det have været korrekt at erklære patienten for død, lyder det fra Henrik L. Hansen.
- Døden indtræffer ikke på et splitsekund eller i hele kroppen samtidig. Derfor kan der godt være lidt elektrisk aktivitet i hjertet, selvom man er erklæret død.
Har besøgt pårørende
Den pågældende læge på akutbilen har tilsyneladende været bekendt med sagens anderledes karakter. I hvert fald har han besøgt de pårørerende til den afdøde mand efterfølgende, skriver Gitte Jørgensen i den interne mail.
- Jeg kan yderligere oplyse, at familien er informeret om hændelsen, de har talt med akutlægen og fuldstændig accepteret forklaringen.
